• Billede 6

    Noget for alle

    - små som store

  • Billede 5

    Fascinerende udstillinger

    - dyk under overfladen

  • Billede 4

    Formidling i børnehøjde

    - leg og læring

  • Billede 3

    Legesyge sæler

    - shows og formidling

  • Billede 2

    Unikke marsvin

    - forskning og formidling

  • Billede 1

    Velkommen til Fjord&Bælt

    - oplev havets magi

oplevelser skoler virksomheder naturama
Fjord&Bælts mission er at inspirere til bevarelse af naturen omkring os gennem oplevelse, fascination og forståelse

 

Sommer på Fjord&Bælt - hver dag fra 2/7-2/9

Åbent dagligt kl. 10-17

Deltag i sommerens store krabbefangerkonkurrence, tag med på safari i vores båd, oplev vores formidlere lave "rokkertræning", se hvilket spændende dyr formidlerne vil dissekere og meget meget mere.

Fjord&Bælt har som noget helt ekstraordinært aftenåben 3 torsdage i juli måned. Sig godnat til sæler og marsvin og se dem få deres natmad. Du har også mulighed for at få en minisejltur i aftenskumringen.

Se hele programmet for sommeren nedenfor.

 

Hver dag;

Kl. 11.00 Præsentation og fodring af sæler og marsvin

Kl. 12.00 Krabbefangerkonkurrence

En populær børneaktivitet, hvor man med stang, madding og spand skal fange krabber på tid. Hvem bliver mon dagens krabbemester? Hvem bliver Danmarksmester? Vinderen får en præmie og mulighed for at deltage i DM i krabbefangning i efterårsferien

Kl. 13.00 Præsentation og fodring af sæler og marsvin

Kl. 14.00 Dissektion. Hver dag finder formidlerne et nyt og spændende dyr at dissekere

Kl. 15.30 ”Rokker”-træning

Rokken er, som andre af vores havdyr, mere intelligent end man skulle tro. Man kan faktisk træne rokken. På Fjord&Bælt er vi i gang med at lære rokken at svinge sig op på en platform, hvor den bliver fodret.

 

Det kreative hjørne på 1. salen.

Nicole har igen tryllet, og vil give dig tips og tricks til en ny spændende "klipfisk" - denne gang en kassehval, hvor du kan gemme små ting i... 
Det er ikke svært og så er det sjovt og helt gratis. 

 

Øvrige oplevelser:

Bådsafari

Kom med en tur på havet, hvor vi kigger efter marsvin og fylder dig med "søforklaringer" og andre historier fra havet. Finder vi marsvinet?! Vi medbringer vandkikkerter så du kan se eventyret under overfladen.
Hver mandag, onsdag, fredag og lørdag kl. 11 & kl. 14.
Varighed ca. 1 time. Pris voksne 100 kr. børn 75 kr. Tilmelding er nødvendig på tlf. 6532 4200.
Turen kan aflyses eller ændres i tilfælde af dårligt vejr. Ikke egnet til gangbesværede eller helt små børn.
Billetter kan købes i Fjord&Bælts butik eller bestilles på Telefon 6532 4200.
Børn under 15 år skal være i følgeskab med en voksen.
Turen gennemføres ved minimum 5 deltagere (maksimum 12 personer)
Skal bookes minimum dagen før klokken 15 hvis du vil være sikker på at få en plads. Booking til lørdage skal under alle omstændigheder ske inden fredag klokken 15.

Snorkel & Gummitæer - en sjov oplevelse for hele familien

Tag en tur under vandkanten, hvor vi kigger efter krabber, søstjerner og hvad havbunden ellers byder på af spændende sager.
Biologen guider igennem alle oplevelserne så du ekspertviden på første række.

Hver tirsdag og torsdag kl. 11 & kl. 13

Varighed ca. 2 timer. Pris voksne 150 kr. Børn 8-17 år 90 kr. Minimum alder 8 år.
Turen gennemføres ved minimum 5 deltagere (maksimum 10 personer).
Turen kan aflyses eller ændres i tilfælde af dårligt vejr. Ikke egnet til gangbesværede.
Billetter kan købes i Fjord&Bælts butik eller bestilles på Telefon 6532 4200
Skal bookes minimum dagen før klokken 15.

Aftenåbent til 21.30 på Fjord&Bælt - torsdag d. 12/7,19/7, 26/7.

Vi hygger med aftenfodring af sæler og marsvin og sejler en minitur (15-30 min) i aftenskumringen.
Miniturene er gratis når entreen til Fjord&Bælt er betalt og afgår hver halve time fra klokken 20.00 og frem.
Hvis du vil med skal du reservere plads i Fjord&Bælts billetsalg eller på telefon 6532 4200. Vi har plads til 12 deltagere per tur. 

Ansigtsmaling

Anja ansigtsmaler gæster igen Fjord&Bælt til alles begejstring. Mød op og se hvad hun nu har fundet af spændende motiver.

Kl. 11 - 15 d. 18/7, 19/7 & 20/7

Pris kr. 25,00. Køb din billet i billetsalget.

Der tages forbehold for programændringer.

 

 

 

 

 


Fjord&Bælt kan så meget mere end flotte udstillinger...