Biologerne undrer sig; Hvor er vandmændene?

Hele sommeren er mange af vores gæster kommet med det samme spørgsmål: Hvor er alle vandmændene? Og her på Fjord&Bælt undrer vi os også!

I de sidste mange år har global opvarmning og forsuring af vores verdenshave skabt en del bekymring om vi ville bliver ”oversvømmet” med vandmænd. Vandmænd er ligeglade med forsuring af havene, men andre dyr, som lever af den samme føde som vandmændene, bryder sig ikke om det sure vand og konkurrencen om føden bliver derfor mindre.

Biologer har derfor været bekymrede for, om antallet af gopler ville blive større. Men i år har vi altså ikke set ret mange vandmænd.

Der er ingen, som systematisk holder øje med antallet af vandmænd i de danske farvande. Derfor har vi ingen statistik, som kan bruges til at vurdere, om der er flere eller færre vandmænd i de danske farvande.

Hans Ulrik Riisgård, som er professor på det Marinbiologiske Forskningscenter beliggende ved siden af Fjord&Bælt siger dog, at her i Kertinge Nor har de siden 1990 fulgt vandmændene og antallet har holdt sig ret konstant.

De overvintrende polypper på bunden af Kertinge Nor producerer omkring 300 små babyvandmænd (også kaldes ephyra-meduser) per kubikmeter i det tidlige forår. Herefter falder populations-tætheden, idet vandmændene vaskes ud i Storebælt i løbet af sæsonen. Mængden af vandmænd i Storebælt og andre mere åbne havområder er betinget af denne tilførsel af små vandmænd fra Kertinge Nor og andre lavvandede områder.  

En mulig forklaring på de fraværende vandmænd kunne evt. være dræbergoplen, som siden 2007 har optrådt i store mængder i alle danske farvande. De to arter konkurrerer om den samme føde (zooplankton). I Limfjorden har man registret færre vandmænd efter at dræbergoplen dukkede op. Men om noget lignende gælder for de øvrige danske farvande, vides som sagt ikke.