Natur og vikinger omkring Kerteminde

Invitér din forening, klub eller vennekreds med til den smukke købstad Kerteminde. Oplev landskaber og den kulturhistorie, der for 1000 år siden skabte grobund for et aktivt handelsliv for vikinger og som den dag i dag har en unik natur, hvor der lever både sæler og marsvin.

 

Turen starter på Vikingemuseet Ladby, hvor museets engagerede formidler tager jer med ned under jorden til Danmarks eneste begravede vikingeskib og indfører i det liv, som arkæologiske fund viser, udspillede sig på egnen i vikingetiden.

Dernæst går turen langs Kerteminde fjord til Kerteminde Havn, hvor frokosten nydes på Tornøes Hotel. Her kan eks. nydes en kold, håndbrygget øl fra det lokale Kerteminde Bryghus.

På Fjord&Bælt vil en forrygende formidler føre jer fra kæmpe hvalskeletter og små krabber til levende sæler og marsvin og fortælle om den særlige natur, der skabes netop her i mødet mellem Kerteminde fjord og Storebælt. På Fjord&Bælt vil I afslutningsvis få serveret kaffe og kage.

Varighed: Heldags udflugt - program fra kl. 10-15.30
Pris: 439 kr. pr. person (inklusiv entré og rundvisning på attraktionerne, frokost på Tornøes Hotel og kaffe/kage). Transport er ikke inkluderet.
Bemærk: Tilbydes for grupper mellem 25-50 personer (1. chauffør pr. gruppe er gratis)

Se programmet her

Book