Vær med til at fejre Fjord&Bælt's 25-års jubilæum og deltag i de mange spændende events. Der er noget for enhver smag. Nedenfor finder du en oversigt og de kommende events og du kan downloade hele programmet her: 25 Events - program 2022

Helt ind i maskinrummet på Fjord&Bælt

Alle onsdage 14:45 

Vær med til at klargøre foderet til dyrene og tilrettelæggelse af træningen. Du får et helt unikt indblik i hvordan forskningen foregår.
(Kræver tilmelding)

  • I maskinrummet på Fjord&Bælt = kr. 750,- pr. person (max 4 pers. ad gangen)

Dyrepasser/træner for en dag:

1ste mandag i hver måned

Vær med til at se, hvordan vi gør klar til vores træning og forskning af sælerne og marsvinene, og få et indblik i, hvad det kræver at holde havpattedyr. Du kommer til at opleve både en forskningssession og en træning- og fodringssession af dyrene, og du får en unik oplevelse af hvad det vil sige at arbejde med havpattedyr på tæt hold. Der bliver et større fokus på hele dagsplanen ved dette event. Du skal have tøj på til udendørs brug, som er tilpasset dagens vejr.

(Kræver tilmelding)

  • Dyretræner for en dag = kr. 1750,- pr. person (1 person ad gangen)
    • Fra kl. 8:30-12:00

Yoga i vandtunnellen på Fjord&Bælt (kræver tilmelding)

Lørdag d. 20/8 kl. 9:30-10:30 + kl. 11:12

Vil du være med til at dyrke yoga under havets overflade?

Så kom med, når vi går under vandet og afholder yoga i vandtunnellen på Fjord&Bælt!

Hør havets brusen, kom ned i gear og se sælerne og marsvinene svømme forbi, alt imens du mærker udfordrer kroppen i diverse yogastillinger, kyndigt guidet af yoga-instruktør Michelle Olsen.

  1. hold kl. 9:30-10:30
  2. hold kl. 11:00-12:00

Tilmelding skal ske via mail på:  sanne@fjord-baelt.dk og koster 30 kr., som betales ved indgangen. Begrænset pladser, først til mølle-princippet.

FORSKNINGEN PÅ FJORD&BÆLT - Foredrag med forskningsleder Kirstin A. Hansen

Onsdag d. 31. August kl. 19-21

(Kræver tilmelding)

Er du nysgerrig på hvad det er for forskning, der bliver lavet på Fjord&Bælt?

Hvilken forskning laves der for eksempel på marsvinene?

Hvad med sælerne? Eller andre dyr?

Kom på Fjord&Bælt en skøn onsdag aften og få et fantastisk spændende foredrag med vores forskningsleder Kirstin A. Hansen. Kirstin vil fortælle om den forskning vi laver på Fjord&Bælt, som vi blandt andet netop har vundet en eftertragtet 1. pris på – nemlig 1. prisen ved IMATA for arbejdet med havpattedyr på vores center her i Kerteminde. Kirstin udtaler netop om forskningen på Fjord&Bælt og 1. prisen at: ”Vi kan ikke være bekendt ikke at lave forskning. For forskningen i dag er afgørende for dyrene i naturen, som er hårdt presset af os mennesker. Faktisk er der ingen dyr i dag, som ikke er presset i deres naturlige levesteder. Så alt vores arbejde handler om at bevare dyrene og naturen. Derfor er jeg både glad og stolt over at vi har modtaget denne anerkendelse som betyder så meget indenfor vores branche”.

Vi glæder os meget til at byde jer indenfor og fortælle om det vigtige stykke arbejde, der bliver lavet her i Kerteminde!

En uddybende, lærerig, inspirerende og fængende aften, med foredrag i verdensklasse.

Vi vil sørge for, at der er lidt sødt til ganen og lidt at slukke tørsten med under foredraget.

Pris: 50 kr.

Foredrag med Emil Sanderhoff om HAVETS KÆMPER

Torsdag d. 8. September kl. 16-17.30

(Kræver tilmelding)

Kom med til foredrag på Fjord&Bælt, når Emil Sanderhoff dykker ned under havets overfalde og fortæller om HAVETS KÆMPER!

Havet er mystisk, sort og til tider også ganske farligt!! Vi ved alle, at havet rummer en laaaaaaang række spændende væsner, som krabber, hvaler, hajer, fisk og søanemoner, men de færreste ved, hvor store væsner der i virkelighed lurer i dybet! Ikke kun i det store Atlanterhav, men bestemt også herhjemme i vores lille “hyggelige” land.

Kom med og bliv beriget med utrolige historier, om fantastiske kæmper i havet, fortalt af den eminente naturvejleder Emil Sanderhoff.

Foredraget er for alle aldre.

OBS tidspunkt er rykket til kl. 16:00-17:30, med mulighed for at hilse på Emil og evt. få en autograf efter endt oplæg.

Pris: 50 kr.

Pighvarre udsætning

Fjord&Bælt gentager succesen fra sidste år, og udsætter igen i år tusindvis af pighvarrer-unger – kom og vær med!

Fjord&Bælt fortsætter pighvarre-opdrætsprojektet fra 2021, sammen med DTU Aqua på Sjælland og opdrætsfarmen Venøsund Fisk og Skaldyr i Limfjorden, og vi er igen i år klar til at udsætte pighvarrer-ynglen i uge 39.

Med den gode erfaring vi gjorde os ved sidste års projekt, har vi igen i år kunne stryge voksne fynske pighvarrer for æg og mælk, hvorefter æggene blevet befrugtet og klækket på Venø i Limfjorden.

Det er endnu ikke besluttet hvor præcist ungerne skal udsættes. Det er nemlig vigtigt vi vælger det helt rette sted, hvor deres overlevelseschancer er størst. Samtidig er tidspunktet endnu heller ikke fastlagt, for fiskene kan nemlig ikke udsættes førend de er store nok til at kunne klare sig selv.

Den præcise placering, samt præcis dato og tidspunkt vil derfor blive annonceret, når vi nærmer os, så du kan være med til at udsætningen! 😀

I mellemtiden kan vi berette, at de små pighvarrer trives, og vi glæder os utrolig meget til at kunne udsætte dem i havet, så vi forhåbentlig kan hjælpe bestanden af pighvarrer i de danske farvande på fode igen.

Hvis du har lyst, kan du støtte vores pighvarre-projekt med en kærkommen donation. På den måde kan vi nemlig også fortsætte projektet i det kommende år. Tusind tak på forhånd! 💙

Læs mere her: https://fjordbaelt.dk/pighvarreprojektet/

Rudolf Mathis x Fjord&Bælt - gourmetaften i udstillingen

Vi gentager succesen fra 2021 sammen med Rudolf Mathis!

Fjord&Bælt omdannes for en kort stund til eksklusiv gourmet restaurant, når marinecentret og Restaurant Rudolf Mathis går sammen om at skabe en uforglemmelig gastronomisk oplevelse. Den berømte fiskerestaurant i Kerteminde flytter ind blandt dyrene på Fjord&Bælt den 4. og 5. oktober 2022.

Her vil gæsterne kunne opleve en helt unik og velsmagende aften, med rundvisning på Fjord&Bælt, kanapeer og bobler i undervands-tunellen, hviddækkede borde midt i udstillingen, og en helt særlig 4-retter’s menu med fokus på at fortælle om og særligt smage på, pighvarren. Pighvarren er nemlig blandt vores aller lækreste spisefisk.  Middagen er skabt af Rudolf Mathis til lejligheden og bliver akkompagneret med gode vinde udvalgt til menuen.

Puk Lyskjær, ejer og køkkenchef på Rudolf Mathis siger: ”Jeg synes det er et spændende projekt med pighvarre opdræt på Fjord&Bælt igen i år og især glæder jeg mig over muligheden for at få flere pighvarre derude i Storebælt. Og det bliver rigtig spændende at møde gæsterne på Fjord&Bælt igen til en middag i nogle helt specielle omgivelser!”

Mette Thybo siger: ”Det bliver den rene luksus at komme på Fjord&Bælt i de 2 dage, der er afsat til middagene. Med pragtfuld mad og vin suppleret af formidlernes gode historier om pighvarren og dens liv i havet. Vi glæder os vildt til det her”.

Prisen er 1250 kroner per kuvert inklusive vinmenu.

DragefestivalT

orsdag d. 20. Oktober

Halloween-Fest på Fjord&BæltF

redag d. 28. Oktober - d. 31. Oktober

Krybdyr og gift-dag med levende dyr på Fjord&Bælt

Lørdag d. 12. November

Gyotaku: Tryk af fisk - Kreativt værksted

Lørdag d. 19. November kl. 10.00-14.00

Find din kreative side frem og kom på Fjord&Bælt og vær med til at lave tryk af fisk!

Ja, den er god nok. Vi laver et kreativt værksted på Fjord&Bælt, hvor vi laver GYOTAKU-tryk!

Gyotaku er en gammel traditionel måde, man brugte i Japan i midt-1800-tallet, til at dokumentere fisk, som man havde fanget til havs. De gjorde det ved at tage fisken, gøre den ren og male den med blæk, så de kunne få et aftryk af den på washi-papir (papir som er lavet af fiber fra et gampi træ). På den måde kunne fiskerne nemmere dokumentere hvilken slags fisk de havde fanget, hvor store de var og hvor mange de havde fanget. Det rygtes også, at samuraierne brugte det til at afgøre fiskekonkurrenter.

Man bruger stadig gyotaku-aftryk i Japan og kan se dem i grejbutikker i Japan som kunst.

Flere og flere prøver kunsten efter og er begyndt at prøve at lave gyotaku-tryk, da det samtidig er en utrolig smuk form for tryk, og som kan laves på både papir, stof og lign.

På Fjord&Bælt vil du i vores kreative værksted blive kyndigt vejledt af vores formidler, som samtidig kan fortælle lidt mere historie om gyotaku-tryk og om de forskellige fisk, som vi bruger til aftrykkene – f.eks. bars, torsk, fladfisk som stubbe og rødspætte, og måske en ulk. Du vil kunne lave aftryk på papir, mulepose eller t-shirt og få det med hjem 🤩

Pris: 50 kr. Køb billet direkte i billetsalget på Fjord&Bælt.

Eller

Julemandens gaveværksted - Krea-Café for børn og voksne

Søndag d. 4. December

Jule-fællessang med Povl Christian Balslev

Lørdag d. 17. December

Kontakt eventkoordinator Martine Rasmussen og hun vil hjælpe dig med svar på spørgsmål.

Ring på: 24 88 62 80