Havnemoler er ofte fulde af liv. Foruden diverse alger, der vokser på bolværk og spunspæle, findes her også arter, som lever et hemmeligt og for de fleste ukendt liv.

 

Havsvampe som gevirsvamp og brødkrummesvamp lever på de glatte overflader, og forgrener sig ud fra havnefronter og moler landet over. Havsvampe er simple dyr – faktisk er de de simpleste dyr, vi kender til. Her starter klassifikationen og inddelingen af dyrearter. Disse organismer lever af at filtrere vandet, men de har ikke en egentlig organisering af systemet, og heller ikke egentlige organer.

 

Selvom de fleste tænker på søanomoner som værende meget eksotisk, så findes der også mange forskellige arter i Danmark. En af de mest almindelige findes på næsten alle hårde overflader her i Kerteminde-området, nemlig sønelliken. Disse kan formere sig ukønnet, hvilket vil sige, at et voksent individ kan knopskyde fra sin fodskive. De nye små anemoner kryber derefter langsomt væk fra moderdyret, hvilket er forklaringen på, at man kan se mange lignende individer stående tæt sammen.

 

Det sidste dyr på havnemolen, som fortjener en kort præsentation, er ruren. De fleste bådejere kender rurer alt for godt. Rurer sætter sig nemlig også gerne på undersiden af både, og er små krebsdyr, som laver en lille vulkanlignende skal omkring sig, og som lever hele livet på det sted, den har slået sig ned som larve. Som krebsdyr har rurer en kønnet formering, hvor dyrene skal parre sig med hinanden for at få afkom. Men når man er et fastsiddende dyr, som ikke kan flytte sig, så er det selvsagt lidt af en udfordring at finde sig en partner man kan parre sig med. Den udfordring har evolutionen løst for ruren, ved at udstyre den med verdens længste penis i forhold til kropsstørrelse. Op til 8 gange kropslængden! Når de parrer sig, laver hannen simpelthen en afsøgning af området med sin penis, i jagten på en hun, han kan parre sig med. Af samme årsag lever rurer oftest i koloni-samfund, hvor der ikke er alt for langt til nærmeste nabo.