FAQ om marsvinehold
Her kan du få svar på de oftest stillede spørgsmål om Fjord&Bælts marsvinehold.
Hvorfor har vi marsvinehold på Fjord&Bælt?
Marsvineholdet på Fjord&Bælt startede i 1997 som et samarbejde med Miljøministeriet for at blive klogere på den fredede danske hval, marsvinet. På det tidspunkt blev der hvert år bifanget marsvin i danske fiskeres bundgarn i et omfang, som kunne være truende bestanden.
Forskningen udført på Fjord&Bælt har leveret viden til udviklingen af så kaldte pingers, dvs. akustiske skræmmere som meget effektivt holder marsvin væk fra garnet, og som nu er lovpligtige i hele EU ved mange former for fiskeri.
Vi har også undersøgt konsekvenser af menneskeskabt støj fra f.eks. skibe, sonarer og havvindmøller på marine pattedyrs hørelse og levevilkår. Det har resulteret i guidelines og lovgivning for regulering af undervandsstøj i f.eks. Danmark og Tyskland. Mere generel viden om dyrenes trivsel, adfærd og fysiologi er også undersøgt i stort omfang og med stort videnskabeligt output: over 100 fagfællebedømte artikler er blevet udgivet i videnskabelige tidsskrifter i Fjord&Bælts levetid.
Samtidig er centret en unik mulighed for formidling af netop danske hvaler og fisk, hvor forskningen forklares i øjenhøjde, og voksne og børn kan blive klogere og mere nysgerrige på vores lokale havmiljø. Fjord&Bælt har desuden en ambitiøs skoletjeneste og har deltaget i flere projekter for at udvikle nye undervisningsmaterialer til skoler. Senest har vi udgivet en gratis inspirationsbog til skolelærere over hele Europa, som er downloaded over 50,000 gange.
Hvorfor har vi stadig marsvinehold på Fjord&Bælt, når problemet med bifangst er delvist løst?
Problemet med bifangst er endnu ikke løst, trods succesen med pinger. Undersøgelser viser, at der sandsynligvis stadig bifanges langt over 1000 dyr om året i de indre danske farvande. De seneste ti år er bestanden af marsvin i Østersøen faldet drastisk, og man kan godt være bekymret for, at bifangsten er en af årsagerne.
Pingers virker meget effektivt, men de kommer også med nogle problemer: De er dyre, der skal batterier til, de kan holde op med at virke, og de kan falde af nettene. De kan også virke så effektivt at de holder marsvinene væk fra områder, som er vigtige levesteder for dem.
Der er stadig stort fokus på at gøre fiskeriet mere bæredygtigt, herunder at mindske bifangsten på marsvin. Vi kan observere marsvinenes adfærd med droner og målepakker, lave playback med forskellige slags pinger-signaler, og samle dataserier på deres udbredelser med hjælp af GPS og såkaldte akustiske data-loggers. For at udvikle den slags instrumenter, er det vigtigt at have adgang til trænede marsvin, og her er Fjord&Bælts faciliteter og marsvin særligt egnede, da de følger med årstidens variationer i temperatur og lys, og også akustisk har samme adfærd som vilde dyr.
En anden udfordring er undervandsstøj. Marsvin bruger ekkolokalisering og dermed lydsignaler for at orientere sig, kommunikere og finde føde. Støj i de danske have er en stadig udfordring ift. opførelse af havvindmølleparker, skibstrafik, anlægsarbejde samt de forskellige udviklinger på områderne. F.eks. har Energistyrelsen netop åbnet for udbuddet af 6 havvindmølleparker i områderne Nordsøen, Kattegat, Kriegers Flak og Hesselø. Havvindmøllerne bliver større og større, og containerskibenes propeller og motorer laves forhåbentligt om i den grønne omstilling – men det betyder så, at lydene ændrer sig, så der hele tiden skal nye undersøgelser til for at vurdere effekterne på vilde dyr.
Hvis vi ikke har den viden som skal til, risikerer vi at myndighederne tager de forkerte beslutninger vedrørende beskyttelse og reguleringer. Det kan f.eks. være for blide reguleringer, der risikerer at genere marsvinene. Omvendt kan reguleringerne også blive for stramme, og derved skabe unødvendige udgifter for f.eks. vindmøllefabrikanterne.
Forskning og fakta om dyrene på Fjord&Bælt
Marsvinene på Fjord&Bælt er kommet fra bifangst i bundgarn. Der er erfarne marsvinebiologer, marsvinetrænere og dyrlæger med, hver gang dyr samles ind og hjælper ved vurdering og transport. Det er heldigvis ikke særlig ofte, at vi skal have nye dyr, da dyrene hos os ofte lever meget længe.
De tre nuværende marsvins vej til Fjord&Bælt gik fra bundgarn til karantæne og til Fjord&Bælt-bassinet uden problemer – dyrene var meget hurtige til at tilpasse sig deres nye miljø.
Sælerne hos Fjord&Bælt er kommet fra andre zoologiske haver eller akvarier. Læs mere detaljeret om hvert enkelt dyr her.
Centrets ældste marsvin, Freja - ja hun er faktisk verdens ældste marsvin og i Guinness rekordbog for det, kom til Fjord&Bælt i april 1997, da hun var ca. 2 år gammel. Siden er hun blevet trænet til at være med i forskellige forskningsprojekter, ligesom hun er trænet til at kunne deltage i daglige sundhedstjek, som man kan opleve, når man er gæst på Fjord&Bælt.
De to øvrige marsvin Saga og Eskild er begge kommet til i 2020. Det er begge unge marsvin, som gradvist trænes op til at deltage i forskningsprojekter.
Forskningen foregår i samarbejde med dyrene, og de trænes op til at kunne deltage frivilligt i f.eks. vejning og blodprøvetagning, som er ca. En gang om måneden.
Dyrevelfærd på Fjord&Bælt
Der er ingen, som kan argumentere imod, at vi i så vid udstrækning som muligt bør lade de vilde dyr være vilde. Men der er heller ikke nogen, som kan undgå at høre om de gevaldige udfordringer, som vilde dyr står overfor som følge af menneskelige forstyrrelser.
Vilde marsvinene kan blive over 20 år gamle, men langt de fleste bliver ikke mere end fem år gamle og mange når aldrig reproduktiv alder.
Vores undersøgelser viser, at dyrene på Fjord&Bælt ikke har tegn på stress, og deres adfærd minder i stor udstrækning om det, vi ser ved vilde dyr.
Vi er desuden nysgerrige på os selv, og undersøger løbende marsvinenes adfærd samt overvejer og diskuterer etiske dilemmaer ved dyreholdet. Vi er meget optagede af dyrevelfærd, og vi går gerne i dialog for at diskutere forskellige synspunkter.
Fjord&Bælts anlæg egner sig særdeles godt til hold af marsvin. Der er konstant gennemstrømning af friskt havvand fra Storebælt, og med det følger småfisk og anden naturlig underholdning. Temperaturen og sollyset følger årets naturlige rytme.
Bunden minder meget om den, vi ser i deres naturlige habitat, med stenpartier og tang. Akustikken er god, idet de uregelmæssige vægge, og den naturlige havbund ikke kaster kraftige ekkoer tilbage.
Fjord&Bælt-marsvinenes adfærd og fysiologi er således meget lig den, vi ser hos vilde marsvin. Forskningsresultater fra Fjord&Bælt er derfor særdeles relevante for bevarelsen af de vilde dyr.
Al forskning ved Fjord&Bælt følger lovgivningen om dyreforsøg. Alle andre gældende retningslinjer fra DAZA, Miljøstyrelsen samt de høje krav fra hvalforskerne opretholdes, så resultaterne kan publiceres i anerkendte videnskabelige tidsskrifter.
Fødevarestyrelsen er den
Kontakt
Magnus Wahlberg, leder af forskningsenheden på Fjord&Bælt, lektor på Biologisk Institut, SDU, og leder af SDU's marinbiologiske forskningsstation i Kerteminde, magnus@biology.sdu.dk. Tlf 2216 3950.
https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/Magnus
Michael Andersen, Direktør på Fjord&Bælt, michael@fjordbaelt.dk, 6069 4422.
Victoria Touveneau, kommunikation og presse, victoria@fjordbaelt.dk, 2422 6639.
