Det sker i december på Fjord&Bælt

Hør hvordan sælerne gør sig klar til vinteren.

Sælerne er varmblodede dyr ligesom os mennesker. Og de skal kunne tåle det kolde vand i vintermånederne. Det gør de blandt andet ved at spise sig "tykke og fede". I løbet af efteråret tager de ekstra 20-30 kilo på, så kan de bedre kan holde varmen i løbet af vinteren. Vores trænere fortæller blandt andet om hvordan sælerne klarer sig, når du besøger Fjord&Bælt og oplever fodringer og træninger.

Gløgg og æbleskiver:

Julen starter allerede inden du kommer ind på Fjord&Bælt. Fjord&Bælt's Julecafé har åbent alle juleweekenderne fra 28. november. Her kan du købe varm cacao, gløgg (alkoholfri) og æbleskiver. Der er åbent fra klokken 10.00 til klokken 15.00 og du behøver ikke billet til Fjord&Bælt. Men hvis du køber billet til Fjord&Bælt får du 20% rabat på dit køb (og så kan du nyde æbleskiverne inde i varmen).

 

Smykkeværksted i "Havets Juveler"

Mangler du de sidste julegaver?!

Lørdag den 19. december og søndag den 20. december klokken 10:00 til 15:00 er der smykkeværksted på Fjord&Bælt. Det er helt gratis at deltage og vi har materialerne klar. Temaet er selvfølgelig "Havets Juveler". Og smykkeentusiasterne Cathrine og Lisbeth Gudmann Winkel er klar til at hjælpe, både store og små, med vejledning og gode råd.

Nogle af smykkerne i særudstillingen "Havets Juveler" præsenteres i akvarier, sammen med fisk, krabber og andet godt fra havet. De påvirkes selvfølgelig af saltvandet. Men uden at smykkerne tager skade. Mange af materialerne, for eksempel rav og perler, kommer jo fra havet. Det bidrager til fortællingen om livet i havet og viser hvordan materialerne påvirker hinanden.

 

Fluebindernes Værksted

Fluerne er en videnskab for sig. De skal udføres så de passer til de fisk, man ønsker at fange. Fluebinderne fortæller om hvordan de binder fluerne og demonstrere de enkelte dele af processen. Du kan se i Fjord&Bælt's dagsprogram hvornår fluebinderiet har åbent. Der er gratis adgang.

Julejagt med UV-lys

Med UV lygte i hånden går skattejagten igennem Fjord&Bælt. Du skal lede efter de hemmelige mærker, som kun viser sig i det blå UV-lyd fra din lygte.

Dissekering af julesilden

Julesildene skal klargøres....

Kom og vær med. Prøv kræfter med dissekering af en sild og hør om det du finder. Vi dissekere sild fra kl. 10-11 og kl. 12-13 lørdag og søndag hver weekend fra d.28.11 helt frem til nytår.