Kæmpekrabben Konrad

Mød den farverige krabbe skabt af genbrugsplast.

Måske kender du de store trolde, som kendetegner den verdensberømte kunstner Thomas Dambo.
Thomas Dambo arbejder kun i genbrugsmaterialer og troldene er selvfølgelig skabt af genbrugstræ?

Nu har kunstneren skabt et kunstværk til Fjord&Bælt ud af genbrugsplast. Plast er et af de store problemer for livet i havet. Det vil vi gerne gøre opmærksom på her på Fjord&Bælt.

Det er nærliggende at kunstværket forestiller en krabbe. For krabberne er en fast fortælling på Fjord&Bælt, når børnene lære om livet i havet eller deltage i en af de berømte krabbe-fanger-konkurrencer.

Der er fri adgang til kunstværket, som står opstillet foran indgangen til Fjord&Bælt i Kerteminde. Kæmpekrabben Konrad fylder hele indgangspartiet og bliver derfor et nyt vartegn i byen og for området.