Jobopslag

Vil du være vores nye kollega?

Ledige stillinger vil blive slået op herunder...:)

Bemærk at Fjord&Bælt ikke modtager ansøgninger ved fysisk fremmøde.

Fjord&Bælt søger projektleder til EU Interreg projektet Algaefood

Fjord&Bælt søger en dygtig og miljøengageret projektleder til styring af et dansk/tysk projektsamarbejde om at fremme tang som bæredygtig fødevare, samt at forankre tang i vores dansk-tyske madkultur.

Download stillingsopslaget her

Økonomiassistent til to fynske naturattraktioner

Søger du nye udfordringer, og kunne du tænke dig at arbejde i et engageret team, der blandt andet omfatter biologer, dyrepassere, kokke, tømrere, skolelærere, grafikere, SoMe eksperter og projektledere? Og er du samtidig selv er en haj til tal, så skal du søge stillingen som økonomiassistent hos NATURAMA og Fjord&Bælt.

NATURAMA er et naturhistorisk museum i Svendborg, mens Fjord&Bælt er et maritimt oplevelsescenter og en aktiv forskningsstation, der ligger i Kerteminde. De to steder får hvert år besøg af over 100.000 gæster fra ind- og udland, og der foregår altid en masse aktiviteter for de mange naturinteresserede besøgende. Vi er altid i udvikling med nye særudstillinger hvert år og med masser af liv og spændende formidling i udstillingerne. Nu mangler vi bare flere stærke økonomiske hænder til at hjælpe med at organisere de to steder.

Download stillingsopslaget her

Dyrepasserelev til Fjord&Bælt

Har du en passion for dyretræning af havpattedyr og forskning? Kan du videreformidle din passion til vores besøgende på Fjord&Bælt? Så er der nu en ledig plads, som dyrepasserelev, på vores trænerhold.

Som dyrepasserelev på Fjord&Bælt, er du en del af trænerholdet, som træner marsvin, spættede sæler, gråsæler, odder og måger.

Vi søger en dyrepasserelev, som brænder for både dyretræning og forskning.

Du indgår i et team af trænere, som sætter faglig stolthed, entusiasme, men også godt humør i højsædet. Teamet består at ansatte fra Fjord&Bælt og SDUs marine forskningscenter. Du deltager derfor i pasningen af dyrene på både Fjord&Bælt og SDU.

Download stillingsopslaget her