Vi har to ledige stillinger

Vil du arbejde hos os?

Læs mere om spændende muligheder på Fjord&Bælt her og tøv ikke med at tage fat i os

NATURAMA og Fjord&Bælt søger en natur- og kulturformidler, underviser eller naturvejleder til gæsteoplevelsen og skoletjenesten

Med et ønske om at optimere vores tilbud til skoler og hos vores øvrige gæster søger vi nu en passioneret og kreativ naturformidler, som bliver en del af formidlingsteamet på attraktionerne Fjord&Bælt i Kerteminde og Naturama i Svendborg. Undervisningen og formidlingen til vores gæster på de to attraktioner er en blanding af undervisningsforløb, praktiske aktiviteter og oplæg. Du vil være en central del af vores skoletjeneste, da du vil være en af de personer, som vores elever og øvrige gæster typisk møder, når de besøger os. Vores skoletjeneste har en stor rækkevidde, hvor vi byder alle aldre og uddannelsestrin velkomne, men du skal særligt være en dygtig underviser på indskolings- og mellemtrinsniveau. Museet og centrets gæster rummer familier, voksne uden børn samt danske og internationale turister.

Stillingen er nyoprettet og gerne på fuld tid, men med mulighed for nedsat tid.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb inden for naturhistorie, biodiversitet, evolution, fysiologi og anatomi
  • Udvikling af nye undervisningsmaterialer og aktiviteter i samarbejde med det øvrige formidlingsteam
  • Være en del af udvikling og eksekvering af gæsteoplevelsen for vores gæster
  • Stå for bookingen og kontakten til skolerne
  • Deltagelse i museets øvrige formidlingsaktiviteter og events, særligt i højsæsoner og ferieperioder

Faglige kompetencer

Vi søger en kandidat, som:

  • Har en relevant uddannelse, f.eks. som natur- og kulturformidler, naturvejleder eller lærer. Du kan også have en anden baggrund, men skal have indblik og engagement i naturfaglighed på højt niveau
  • Er en dygtig fortæller, der tør bringe sig selv på spil, og som kan engagere og inspirere med sin person. Det kan være foran en skoleklasse, et voksent publikum eller medier
  • Er selvstændig og initiativrig
  • Har et godt overblik og kan navigere i en hverdag med mange bolde i luften

Hvem er Fjord&Bælt og Naturama?

Fjord&Bælt, i Kerteminde, er et kombineret forsknings- og formidlingscenter, der fokuserer på det danske kystnære hav og med særlig ekspertise i de danske havpattedyr; marsvin og sæler. Fjord&Bælt har årligt ca. 40.000 gæster, hvoraf ca. 5.000 er elever, der bliver undervist i skoletjenesten. Fjord&Bælt er i gang med en stor udvidelse, der skal stå klar i starten af 2026, hvortil der bliver bygget nye undervisningslokaler. Der ligger her en spændende opgave i at udvikle undervisningsforløb, der passer sammen med det nye hus og de nye udstillinger.

Naturama, i Svendborg, er et naturhistorisk museum med årligt ca. 60.000 gæster, hvoraf ca. 8.000 er elever i skoletjenesten. Naturama er et formidlings- og videnscenter, med naturen i fokus. At opdage naturens hemmeligheder er nøglen til at tænde en lidenskab for dens bevarelse. Så vi tror på, at fordybelse i naturen inspirerer til en dybere respekt og et stærkt ønske om at beskytte naturen for fremtidige generationer.

Erfaring

  • Har erfaring med undervisning indenfor naturvidenskab og naturhistorie
  • Forståelse for læreplaner og hvad lærerne ønsker sig af undervisningen
  • Interesse for natur, biologi og forskning
  • Erfaring med eksterne læringsmiljøer
  • Kreativ, idérig og modig

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Rune Borchersen Kristensen på tlf. 21 15 44 97 eller rune@naturama.dk

Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kontakt da økonomi- og administrationsleder Bettina Kallehauge på tlf. 21 74 89 63 eller bettina@naturama.dk

Projektleder / koordinator eller underviser til barselsvikariat i Algaefood-projektet

Da vores projektleder på Algaefood går på barsel, søger vi nu en vikar, der er skarp til især undervisning i marinbiologi og generel formidling om alger som fødevare, og som kan tiltræde hurtigst muligt. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til projektets udløb ved udgangen af 2026. Stillingen er på fuld tid, men med mulighed for nedsat tid.

Fjord&Bælt er et akvarie samt formidlings- og forskningscenter, der ligger i Kerteminde. Vi er en attraktion med ca. 40.000 årlige gæster, der formidler om det danske havmiljø for familier, turister og skolebørn. Som et af de få steder i verden kan du på Fjord&Bælt opleve den danske national-hval, marsvinet, ligesom du gennem interaktive udstillinger bliver klogere på havmiljøet og den fascinerende verden under overfladen. Vi er i gang med en stor tilbygning, som vil stå klar i 2026 med nye faciliteter til blandt andet udstillinger, undervisning, og som også skal huse den europæiske odder.

Om projektet

Algaefood-projektet er et dansk-tysk EU-projekt under Interreg, som handler om at udbrede tang som en sund og bæredygtig fødevare. Projektet ejes af Syddansk Universitet og har foruden Fjord&Bælt yderligere én dansk projektpartner samt to tyske partnere. Fjord&Bælts rolle i projektet er at udvikle og afvikle undervisning for skoler samt at afvikle events og workshops for den brede befolkning samt for fødevareprofessionelle.

Projektet er treårigt og løber frem til udgangen af august 2026. Kandidaten vil indtræde i projektets tredje år, hvorfor afviklingen af de aktiviteter, der er blevet tilrettelagt i løbet af projektets indledende år, er den primære arbejdsopgave. Barselsvikaren skal derfor være en dygtig formidler og underviser, foruden at kunne varetage de øvrige formidlingsforpligtigelser Fjord&Bælt har i projektet. Vi har også en forhåbning om, at den rette kandidat kan løfte projektet ind i Fjord&Bælts øvrige formidling, således projektet også kan leve på Fjord&Bælt efter endt projektperiode. Derfor søger vi en yderst kompetent og erfaren formidler og projektleder/-koordinator til opgaven om har mange facetter.

Faglige kompetencer

Foruden at være en dygtig formidler og underviser skal du også have gode samarbejdsegenskaber, så du kan arbejde i forening med de øvrige partnere i projektet. Fjord&Bælt er leadpartner på undervisningsdelen af projektet, men projektet har også andre ben at stå på, som de øvrige partnere er lead på, men som vi hjælpes ad med at løfte. Som andre lignende EU-finansierede projekter, er dette projekt tosproget (dansk-tysk), hvilket af praktiske årsager resulterer i engelsk som det primære sprog for samarbejdet. Derfor er gode engelske sprogkundskaber i både skrift og tale afgørende. Der er også mange aktiviteter ude af huset, både lokalt, regionalt og i det nordtyske, hvorfor kørekort også er en nødvendighed. Der kan læses om projektet via https://fjordbaelt.dk/tang-og-alger/ eller på Interregs hjemmeside: https://www.interreg-de-dk.eu/dk/projekter-og-resultater/vores-projekter/enkeltvisning-projekter/algaefood/

Vi søger en kandidat, som:

  • Har en relevant uddannelse som f.eks. naturvejleder/underviser/projektleder
  • Kan lide at arbejde både udendørs og på besøg ved skoler
  • Kan tænke projektet ind i flere sammenhænge
  • Har gode sprogkundskaber i både skrift og tale på engelsk og meget gerne tysk
  • Har kørekort

Erfaring:

  • Har god erfaring med det marine miljø, og som har flair for undervisning af særligt udskolingselever
  • Forståelse for læreplaner og hvad lærerne ønsker sig af undervisningen.
  • Erfaring som projektleder/koordinator
  • Interesse for natur, biologi og forskning
  • Kreativ, idérig og modig

Om Fjord&Bælt som arbejdsplads

Fjord&Bælt er et levende hus, som summer af liv, og hvor formidlingen af det danske havmiljø er i fokus.

Du får en masse dedikerede kollegaer, hvor der er højt til loftet og en uformel tone.

Fjord&Bælt deler desuden administration med det naturhistoriske museum Naturama, som du også vil dele viden, arrangementer m.m. med.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til projektet og til arbejdsbeskrivelsen, så kontakt den nuværende projektleder Katrine Kaae Hansen på tlf.: 20 29 60 31 eller Katrinek@fjordbaelt.dk

Har du spørgsmål til ansættelsesforhold, kontakt da økonomi- og administrationsleder Bettina Kallehauge på tlf. 21 74 89 63 eller bettina@fjordbaelt.dk

Følg os på LinkedIn, hvor vi vil fortælle om evt. jobopslag.

Kig her for praktik.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til vores studiejob-stillinger som guide eller til at arbejde i fronten.

Kontakt Ditte Bølle, ansvarlig for formidling på Ditte@fjord-baelt.dk

Eller Stephanie Hornbæk, ansvarlig for front og butik på Stephanie@fjordbaelt.dk