I løbet af en dataindsamlingssession svømmer Freja ned til undervandsstationen 4 gange. Hver gang er hun på stationen i ca. 40-45 sekunder, hvilket ikke er et problem for marsvin, som kan holde vejret i flere minutter ad gangen. Hun kan i øvrigt frit svømme til overfladen undervejs, hvis hun vil. Målingerne sker ved at Freja har to små sugekopper siddende på sig – en på hovedet, som måler hjerneimpulser og en ved ryggen, der bruges som reference, således at andre impulser kan frasorteres resultatet. Freja er trænet i denne øvelse og er vant til at have instrumenterne på sig. Metoden, der anvendes kaldes for Auditory Brainstem Respons og bruges også på nyfødte babyer for at måle deres hørelse. Der er intet der trænger ind i dyret for at måle deres hørelse, præcis som det gør sig gældende for babyer.
Under forsøget skrues støjfrekvensen en oktav ned, således at den vil svare til de højeste frekvenser der findes i skibsstøj. Viden om hvordan støj påvirker marsvin
Vilde marsvin udsættes flere gange dagligt for skibsstøj i havet. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan denne type støj påvirker marsvins ekkolokalisering og hvordan støjen kan gøre det sværere for marsvinene at høre hinanden, deres egne ekkoer og potentielt finde føde.
Marsvin er i konstant bevægelse, og svømmer f.eks. væk fra en støjkilde som de bliver bange for. I forsøget her, som udføres af forskerne Line Anker Kyhn, Kristian Beenholm og Peter Teglberg Madsen, undersøges hvor meget det ændrer på det modtagne niveau i marsvinets øre, når dyret drejer sig væk fra støjkilden. Det er nemlig vigtigt i forhold til at kunne beregne om dyret får høreskader af støj i havet – for eksempel fra skibe.
Når vi ved mere om hvor lave niveauer marsvins ekkolokalisering på virkes ved, kan der arbejdes forvaltningsmæssigt på at få skruet ned for skibsstøjen, ikke mindst i vigtige marsvineområder.
Projektet i detaljer:
Projektet går ud på at undersøge, hvordan støj maskerer marsvineklik, eller mere præcist om maskeringen aftager i forhold til den vinkel støjen kommer fra?
Der anvendes et frekvensområde, som marsvinet hører rigtig godt ved. Derfor er de afspillede niveauer meget lave.
Marsvinet Freja svømmer frit ned til en lyttepost ca. 1 meter under vand. Her bider hun fast om en såkaldt bideplade (billede) for at kunne holde en stabil position under vandet, imens lydene afspilles. På den måde ved vi præcis hvor Frejas øre er i forhold til lydkilden. Nu afspilles marsvineklik fra en undervands højtaler, som er placeret 1 meter foran hendes hoved. Niveauet er lavt. Støjkilden flyttes undervejs i dataindsamlingen, således at der bliver afspillet støj fra forskellige vinkler for at simulere at marsvin kan flytte sig ift. støjkilden.
I løbet af en dataindsamlingssession svømmer Freja ned til undervandsstationen 4 gange. Hver gang er hun på stationen i ca. 40-45 sekunder, hvilket ikke er et problem for marsvin, som kan holde vejret i flere minutter ad gangen. Hun kan i øvrigt frit svømme til overfladen undervejs, hvis hun vil. Målingerne sker ved at Freja har to små sugekopper siddende på sig – en på hovedet, som måler hjerneimpulser og en ved ryggen, der bruges som reference, således at andre impulser kan frasorteres resultatet. Freja er trænet i denne øvelse og er vant til at have instrumenterne på sig. Metoden, der anvendes kaldes for Auditory Brainstem Respons og bruges også på nyfødte babyer for at måle deres hørelse. Der er intet der trænger ind i dyret for at måle deres hørelse, præcis som det gør sig gældende for babyer.
Under forsøget skrues støjfrekvensen en oktav ned, således at den vil svare til de højeste frekvenser der findes i skibsstøj.
I løbet af en dataindsamlingssession svømmer Freja ned til undervandsstationen 4 gange. Hver gang er hun på stationen i ca. 40-45 sekunder, hvilket ikke er et problem for marsvin, som kan holde vejret i flere minutter ad gangen. Hun kan i øvrigt frit svømme til overfladen undervejs, hvis hun vil. Målingerne sker ved at Freja har to små sugekopper siddende på sig – en på hovedet, som måler hjerneimpulser og en ved ryggen, der bruges som reference, således at andre impulser kan frasorteres resultatet. Freja er trænet i denne øvelse og er vant til at have instrumenterne på sig. Metoden, der anvendes kaldes for Auditory Brainstem Respons og bruges også på nyfødte babyer for at måle deres hørelse. Der er intet der trænger ind i dyret for at måle deres hørelse, præcis som det gør sig gældende for babyer.
Under forsøget skrues støjfrekvensen en oktav ned, således at den vil svare til de højeste frekvenser der findes i skibsstøj.