Det ene marsvin (Eskild) er meget glad for at følge i alt det som vores voksne hun marsvin, Freja, gør. Han er nysgerrig og efterligner meget af hendes adfærd.
Det andet marsvin (Saga) er meget legesyg og bliver ofte hos os efter træningssessionerne, hvor hun blandt andet elsker at få sin tunge kløet.
Begge de unge marsvin hjælper allerede marsvin i naturen i flere forskellige forskningsprojekter:
- Vi undersøger, hvordan særligt de unge marsvin udvikler deres ekkolokalisering og kommunikationsevner.
- Vi undersøger, marsvinenes evne til at lære nye opgaver. Derved bliver vi klogere på hvordan dyrenes kognitive evner udvikler sig.
- Begge de unge marsvin sammenlignes jævnligt med vilde marsvin med henblik på at vurdere sundhedsstatus hos de vilde marsvin. Det sker ved at anvende dronebilleder både af de vilde marsvin og marsvinene på Fjord&Bælt. Sammenligninger af tykkelse og længde fortæller en masse om vildmarsvinenes sundhedsstatus.