Nu skal vi øge bestanden af pighvarre!

Pighvarre

Pighvarren er en vigtig rovfisk. Den hjælper til at opretholde en sund balance i økosystemet. Og så smager den godt!

Fjord&Bælt og DTU Aqua er gået sammen om et projekt, der handler om at styrke bestanden af pighvarre i havet omkring Fyn.
Æg fra voksne pighvarrer sendes til Venø Fishfarm i Limfjorden, hvor de i klækkes ud og vokser til små pighvarrer på størrelse med en ”femmer”. Derefter fragtes de hertil Kerteminde, hvor de sættes ud i havet. Vi forventer i projektet at udsætte tusindvis af små pighvarrer i efteråret 2022.
I løbet af 3-4 år vokser fiskene sig et kilo store. I mellemtiden følger vi bestanden for at undersøge hvordan fiskene klarer sig i økosystemet. Enkelte fisk får tilmed en mærkning, så de kan følges i deres videre færd i livet.