Interessante facts
- Hankrabben har to tissemænd.
- Man siger normalt at krabber tisser ud af øjnene, men egentlig kommer krabben af med affaldsstoffer gennem kanaler lige ved siden af øjnene.
- Den er invasiv i størstedel verden, men hjemmehørende i Danmark.
Kendetegn
Strandkrabben (Carcinus maenas) har en bred og flad krop, der kan nå en bredde på op til 10 cm, og er dækket af en skal i varierende farver fra olivengrøn til brun eller rødbrun.
Den har ti ben, hvoraf de forreste to er kraftige kløer, der bruges til jagt, forsvar og byttefangst. orme og alger. Hannerne har ofte asymmetriske kløer og er territoriale i kampen om hunnerne.
Levested
Strandkrabben foretrækker områder med stenet bund, tidevandsområder, saltmarske, mudderbanker og havgræsenge. Strandkrabben trives også i estuarier (der hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand) og lavvandede bugter.
Den er i stand til at tilpasse sig forskellige forhold, herunder både beskyttede områder og mere eksponerede kyststrækninger. Strandkrabben er i stand til at tilpasse sig tidevandsvariationer og findes både i områder med højt og lavt tidevand. Dens levesteder giver den adgang til et rigt fødegrundlag og beskyttelse mod rovdyr, hvilket bidrager til dens overlevelse og udbredelse langs kystlinjerne.
Føde
Strandkrabben er en opportunistisk og altædende krabbeart, der har en bred kost. Den ernærer sig primært af animalsk føde, herunder bløddyr som muslinger, snegle og rejer. Den spiser også små krebsdyr, insekter, orme og mindre fisk.
Strandkrabben er også kendt for at være en ådselsæder og kan drage fordel af døde dyr og organisk materiale som supplement til dens føde.
Den har kraftige klosakse, som den bruger til at knuse og åbne byttedyr med. Den jager aktivt sit bytte og er i stand til at tilpasse sin kost baseret på tilgængeligheden af fødeemner i sit levested.
Livscyklus
Strandkrabbens livscyklus begynder med æglægningen, der normalt finder sted i foråret eller sommeren. Hunnen bærer æggene under sin bug og beskytter dem, indtil de er klar til at klække. De klækkede larver er pelagiske og driver frit med havstrømmene i flere uger.
Efterhånden som larverne modnes, gennemgår de flere hudskifter og udvikler sig til megaloplarver. Megaloplarverne bevæger sig tættere på kysten og søger efter egnede levesteder, såsom beskyttede kystnære områder som tidevandslaguner, estuarier og lavvandede områder.
Når megaloplarverne finder et passende levested, gennemgår de en metamorfose og bliver miniatureversioner af voksne krabber. Disse unge krabber kaldes juveniler og begynder at leve et mere benthisk (bundsøgende) liv langs kysten.
I løbet af de følgende år vokser strandkrabbens juveniler gradvist og skifter deres ydre skal flere gange for at tilpasse sig deres voksende krop. De når seksuel modenhed i en alder af omkring to til tre år, hvor de er klar til at formere sig.
