A´ hva´ for en krabbe – Mellemtrin
Tør du give hånd til en krabbe? Hvordan fanger du din egen krabbe? Hvorfor er en krabbe hård udenpå? Hvor mange tissemænd har en hankrabbe? Hvad bruger krabben klosaksene til?
Hvis dine elever skal introduceres til dyrelivet i havet, så er Dyrene fra Fjord&Bælt det perfekte forløb at vælge.
Via rundvisning interagerer eleverne med levende dyr, rørebassiner, filmklip, skeletdele og andre rekvisitter stifter eleverne bekendtskab med nogle af havets beboere og lærer om deres levevis.
Eleverne får lov til at røre ved dyrene og lærer at håndtere dem sammen med en formidler, der glædeligt vil besvare de spørgsmål, der dukker op undervejs.
Formålet med forløbet er, at give børnene en god oplevelse med de levende dyr, hvilket kan være med til at danne grundlag for en dybere naturforståelse.