
Skoleforløb
Dyrene fra Fjord&bælt

Praktiske oplysninger
Pris: 460 kr. + entré 50 kr pr. elev/lærer
Varighed: 45 min.
Klassetrin: 0. klasse – ungdomsudd.
Rundvisning
Hvis dine elever skal introduceres til dyrelivet i havet, så er ”Dyrene fra Fjord&Bælt” det perfekte forløb at vælge. Via rundvisning interagerer eleverne med levende dyr, rørebassiner, filmklip, skeletdele og andre rekvisitter. Eleverne stifter bekendtskab med nogle af havets beboere og lærer om deres levevis. Eleverne får lov til at røre ved dyrene og lærer at håndtere dem sammen med en formidler, der glædeligt vil besvare de spørgsmål, der dukker op undervejs. Formålet med forløbet er at give børnene en god oplevelse med de levende dyr, hvilket kan være med til at danne grundlag for en dybere naturforståelse.
Rundvisningen kan indtænkes i undervisningssammenhæng, men den kan også fungere som en god måde at komme rundt i udstillingen, hvis man er på lejrskole i byen.
Vi tilpasser niveauet efter gruppens ståsted.
Download: fælles mål for "Dyrene fra Fjord&Bælt”

Kontakt
Søger du svar på spørgsmål til et undervisningsforløb, kan du kontakte Rune.
Rune Kristensen
Tlf. 21 15 44 97 (telefontid: mandag og fredag kl. 09-14)
E-Mail: skole@fjordbaelt.dk
