Der findes mange forskellige typer af tangskove i de danske farvande. Kystnært er det oftest de store områder med blæretang, savtang og klørtang som vi her taler om. Disse typer af tang, er alle lavt voksende og buskede, og findes kun ud til omkring 10 meters dybde, da de ellers begrænses af manglende sollys.

 

Der findes mange fisk og smådyr i de tætte tangskove. Utallige arter af krebsdyr og småfisk, søstjerner, strandsnegle og muslinger lever hele eller dele af deres liv i ly for de større rovdyr, som også jager her, i de sene aftentimer.