Tang er klamt at gå i - spis det i stedet
Alger er fremtidens fødevarer
Få inspiration til selv at lave mad med tang
Opskrifter
Vi samarbejder med forskellige aktører
Samarbejder
Bæredygtige fødevarer - kan tang være en del af løsningen?
Fjord&Bælt er en del af AlgaeFood, som er et 3-årigt EU-projekt, hvis formål er at få flere til at se alger som en fødevare. Det indebærer at forstå produktionen, identificere hvilke alger som er gode ernæringsmæssigt og mulige at få regionalt, samt at få oplyst befolkningen.
Ernæringsmæssig styrke – ægte superfood
Tang er ernæringsmæssigt godt. Det indeholder nogle gode kostfibre, lange karbonkæder, som er gode for vores tarme. Proteinindholdet er højt, hvilket er relevant ift. proteinerstatninger til f.eks. foder, men også vegetariske alternativer. Det er særligt rødalger der indeholder store mængder af protein, kan indeholde mere end 50% af tangens tørvægt. Omega-3 fedtsyrer kan vi dyr ikke producere selv, det skal vi have gennem kosten. Og netop disse fedtsyrer findes i alger. Faktisk er grunden til, at fisk indeholder omega 3, at de spiser de alger, der kommer op gennem fødekæden. Hvis vi kunne spise algen direkte, kan vi faktisk springe nogle led over i fødekæden, og få de samme fedtsyrer, som vi får i dag fra fisk.
Udfordringerne ved at spise tang
Men hvorfor spiser vi så ikke mere tang, nu det er sådan en fantastisk superfood?
Det er svært at svare på. Men vi har flere bud.
Første bud er, at det er en fødevare vi ikke kender her i norden. Tang er ikke en del af vores madkultur, og vi kender det kun fra det asiatiske køkken. Det er en smag vi ikke er særlig kendt med og er derfor nødt til at vænne os til. I dag spiser vi danskere sushi og ramen i stor stil, men ikke alle har overgivet sig til den grønne tangsalat, wakame. Når tangen er den primære ingrediens er det svære at sluge.
En anden årsag er at vi mangler en forsyningskæde. Hvis der nu kom store forespørgsler på tang i morgen, ville producenterne ikke kunne følge med.
Der er kun enkle tangarter vi har knækket dyrkningskoden til.
Tang er også en sæsonvare, og det er en meget forskellig fødevare i en frisk og i en tørret form, samt at det har en forholdsvis kort holdbarhed når det er frisk. Der er flere virksomheder der arbejder med at forlænge holdbarheden af tang. De ser på hvilke former for konservering der er bedst og om vi kan gøre noget så det ligner det friske produkt mest muligt. Det tørrede får en dyb og intens havsmag, og er den frisk kan den smage af andre fødevarer som vi allerede kender. Sukkertang kan f.eks. smage af ærter og fungerer godt i en frisk salat.
Små og store - tang eller alger?
Mikro er encellede alger og makro er flercellede. Makroalger kalder vi også tang herhjemme. Alt tang er alger, men ikke alle alger er tang. Ofte taler man om alger som planter. Selvom de tilhører planteriget, så er de ikke rigtig planter. De adskiller sig, ved manglende stængel, rødder, blade og karvæv. Men de ligner planter, og de producerer fotosyntese.
Tang er en utrolig blæret “plante”. De optager næring direkte gennem deres løv (altså “blade”), da de ikke har et rodnet som man kender fra faktiske planter. At de gør dette, er smart i en produktions-sammenhæng. Det betyder nemlig, at tang hverken skal gødes eller vandes hvis det produceres i det fri. Vi står som nævnt tidligere overfor en fødevarekrise, fordi vi kun bliver flere og flere mennesker. Det er derfor helt optimalt at kunne bruge havet som produktionslokalitet. Og hvis vi tænker os om, inden vi går i gang, og gør det på den mest optimale måde, så burde vi kunne benytte uden at udnytte.
Alger producerer omkring 50-70 % af verdens ilt. De er altså alt afgørende for os andre ilt-forbrugere. Udover at de producerer ilt, så danner de fødegrundlag og levested for mange arter. De har dog også en lidt mere ”mørk” side. Ikke alle alger kan vi tåle, særlig mikroalger kan indeholde giftstoffer, som kan lave store opblomstringer. Opblomstringer er, når mange mikroalger deler sig på meget kort tid og samler sig i store masser. Disse store masser kan skygge for havbunden og de kan være med til at skabe iltsvind i havet. De kan også ophobe sig i mad vi mennesker og dyr gerne vil spise, så som skaldyr. Måske du allerede har hørt at man ikke skal samle muslinger og østers om sommeren? Det er fordi om sommeren sker der disse opblomstringer. Når man er en musling som filtrerer mange liter vand i timen, og som godt kan tåle algerne, så kan man ophobe mange giftstoffer. Og vi kan ende med at blive syge bare ved at spise enkle af disse. Alger findes både i ferskvand og saltvand. Nogle badesøer kan også være lukket om sommeren pga. opblomstringer.
Algeprojekter på Fjord&Bælt
For at overkomme de fornævnte udfordringer, så har vi i projektet AlgaeFood fokus på alle dele. Dog er vores største fokus at få bredt budskabet om at tang faktisk er en fantastisk fødevare, vi skal bare lige lære hvordan vi skal bruge den. Vi laver både offentlige arrangementer og nogle mere målrettet erhverv og uddannelsesinstitutioner.
Vi vil skabe et fokus og en mulighed for sparring og dialog om alger og de lavtrofiske fødevare! Vi er forhåbningsfulde og tror på at fremtiden kan se mere lys ud, hvis vi husker at tænke os om og undersøge nye muligheder.
Projektet er fondet af Interreg. Interreg er et støtteprogram, som er en del af EU’s struktur- og investeringspolitik. De støtter lande i Europa og dette interreg-projekt er mellem Tyskland og Danmark, mere præcist Region Syddanmark og Schleswig-Holstein.
Føl projektet på Interreg's hjemmeside og AlgaeFood's Instagram
