Interessante facts

  • Hundestejlen kan tåle store variationer i vandets saltindhold, fra ferskvand op til 35 ‰.

 

  • Den kaldes ofte for grådig, da den kaster sig glubsk over store byttedyr.

 

  • Hannerne kan finde på at gå jagt i hinandens reder og æde både æg og unger.

 

  • I løbet af en gydesæson kan hunnen lægge æg i en mængde der svarer til to-tre gange hendes kropsvægt.

Kendetegn
Trepigget hundestejle er en lille og langstrakt fisk med et stort hoved og store øjne. Munden har underbid, tænderne er små og kegleformet og sidder i 2-3 rækker. På hundestejlens forreste rygfinne findes 2-4 pigge, oftest 3.

 

Farven kan variere meget efter levested, årstid, køn og alder. I saltvand er siderne sølvblanke, ryggen er blågrøn og øjet sølvfarvet. I yngletiden får hannen en spektakulær gydedragt med blågrøn ryg, sider og øjne, og en rød strube og delvis bug. Trepigget hundestejle bliver typisk 8-9 cm lang.

 

Levested

Den trepiggede hundestejle findes både i ferskvand, brakvand og saltvand. I havet findes den i større grad i brakvand (blanding mellem fersk- og saltvand) end i saltvand. Den findes dog overalt langs de danske kyster, med størst antal i de indre danske farvande, hvor der er kraftig vegetation.

 

Føde

Lever af små krebsdyr særligt pungrejer og vandlopper, men alle smådyr står på menukortet. De elsker derudover fiskeæg og hundestejlerne går derfor også på rov i hinandens reder og æder både æg og unger fra hinanden.

 

Adfærd

Hundestejler kan rejse deres pigger i en oprejst position og låse dem ved hjælp af en benplade, når de føler sig truet. Dette forsvar kan endda få havørreder til at spytte hundestejlen ud, hvis de fanger den, på grund af dens stikkende egenskaber.

 

Under yngletiden begynder hannen at grave en lille fordybning og bygge en rede af forskellige plantedele. For at holde reden sammen producerer han en slimtråd ved hjælp af et sekret fra nyrerne. Reden har typisk en diameter på op til 10 cm hvor der er en enkelt åbning. I yngelperioden bliver hannen aggressiv over for andre hanner, især hvis de også bærer gydedragt. Dette kan føre til voldsomme kampe, mellem rivaler.

 

Når en gydemoden hun nærmer sig reden, indleder hannen en parringsdans omkring hende. Han forsøger at lokke eller tvinge hende ind i reden. Når hun er inde i reden, støder hannen rytmisk snuden mod hendes bagkrop, hvilket stimulerer æglægningen. Efter æggene er lagt, bryder hunnen ud af reden, hvorefter hannen straks befrugter æggene. Op til syv hunner kan lokkes til at lægge æg i samme rede, som kan rumme omkring 1.000 æg.

 

Hannen vogter og plejer æggene i reden. Han vifter frisk vand over æggene med sine brystfinner og fjerner løbende døde æg. Hvis der falder levedygtige æg ud af reden, kan han enten æde dem eller lægge dem tilbage i reden. Når fostrene vokser og deres iltforbrug stiger, laver hannen ekstra huller i reden for at øge vandudskiftningen.

 

Yngelplejen varer op til 15-20 dage efter klækningen. Hvis en af ungerne forlader reden, fanger hannen den hurtigt med munden og bringer den tilbage. I løbet af ynglesæsonen kan en han bygge op til fem reder for at imødekomme behovene hos forskellige hunner. En stor hun kan gyde op til 15-20 gange i løbet af et par måneder, hvis der er tilstrækkelig føde. Hun kan afgive en mængde rogn, der vejer to-tre gange hendes egen vægt.