Forskning på Fjord&Bælt

Marsvinet er den eneste hval der yngler i danske farvande. Den er fætter med delfinerne, men har en anderledes adfærd. Den er mere sky.

Hvaler er pattedyr, der ånder med lunger som os mennesker. De føder levende kalve og selvom marsvinet både føder sine kalve, og den hele livet lever under vand, så skal den med jævne mellemrum op til overfladen og trække luft. Dens åndehul, som svarer til vores næse, sidder oven på hovedet, så den behøver ikke at stikke hele hovedet over vand, for at trække vejret.

Selvom marsvin er meget almindelige i danske farvande, er det faktisk ikke så meget man ved om de små hvaler. Derfor har Fjord&Bælt fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at holde op til 4 marsvin og træne dem, så de aktivt kan deltage i forskningsarbejdet.

Marsvinet bliver sendt frem og tilbage i bassinet alt efter, hvor der bliver smidt en fisk i bassinet. Forsøgene udføres både med og uden sugekopper for øjnene, for at studere synets og ekkolokaliseringens betydning under byttefangst.

Gennem disse studier har man opnået en detaljeret forståelse af, hvordan marsvin bruger og regulerer lydene under byttefangstsekvenserne. Forhold som aldrig før er blevet dokumenteret med denne grad af detaljer fra nogen hval. Resultaterne kan bruges til bedre at forstå, hvordan marsvin fanger bytte og forhåbentligt, hvordan man kan undgå at få marsvin i fiskegarn under byttefangst.

I de senere år har forbedrede akustiske målinger totalt forandret mulighederne for at studere vilde havpattedyr. Udstyr fæstnes med sugekopper på marsvin og andre hvaler og optager de lyde dyret producerer, og det lydunivers, som findes i dyrets omgivelser. Derudover registrerer udstyret dykkedybde og dyrets bevægelse og orientering i vandet. I dag kan også dyrets hjerterate registreres. Samlet set får vi et næsten komplet billede af hvordan dyret påvirkes, når for eksempel en båd passerer dem, eller når de nærmer sig en vindmølle ude på havet.

Aarhus Universitet er sammen med Woods Hole Oceanographic Institution i USA og University of St Andrews i Scotland, førende i verden indenfor i udviklingen af måleinstrumenterne, og marsvinene ved Fjord&Bælt bidrager med viden så dataindsamling og -analyse er blevet præcise.  

Syddansk Universitet bruger det samme måleudstyr, til at registrere marsvinenes hørelse imens de bevæger sig frit omkring. På billedet ses sugekopper med elektroder, som fæstnes på dyrets ryg og indsamler data på marsvinets hjerneaktivitet, som kan bruges til at lære om dyrets hørelse. De første tests på marsvinet Freja er gået over al forventning, og i næste fase skal vilde marsvin og andre tandhvaler undersøges med anvendelse af denne teknik. På længere sigt kan teknikken anvendes til at måle hørelse på hvalarter, som vi i dag ikke har data på. Hvordan hører for eksempel en blåhval? De nye metoder vil forhåbentlig hjælpe os til at få mere viden om dette og mange andre spørgsmål om havpattedyrenes hørelse.

For bedre at kunne forstå, hvordan marsvin bruger lyde til at finde bytte og orientere sig under vand er der foretaget to studier.

Det er undersøgt, hvordan marsvinets hørelse virker under ekkolokalisering og hvordan marsvin bruger sin sonar under aktiv ekkolokalisering.

Marsvinet kan for eksempel med sin sonar pege ud, hvilken af de to kugler, som er lavet af aluminium. Den anden kugle er lavet af plastik. Hun har sugekopper for øjnene, så hun ikke kan bruge synet i denne test.

Brugen af DNA analyser indenfor videnskab går meget hurtigt fremad. Bitte små DNA fragmenter i knogler er med til at helt at forandre vores forståelse for menneskets tilblivelse. Så kaldt eDNA (environmental DNA) kan bruges til at finde sjældne og truede arter af fisk og andre dyr i en sø. Men, kan man også bruge eDNA til at finde ud af om der er marsvin i et havområde? Og, kan man ligefrem tælle dyrene med hjælp af eDNA?

Andrew Foote fra København Universitets Center for Geogenetik analyserede vandprøver på forskellige afstande fra marsvinehegnet i Fjord og Bælt og analyserede vandet for marsvin DNA. Det viste sig, at han i et lille snapsglas med havvand kunne identificere DNA fra marsvin i hver tredje vandprøve indenfor 10 meter fra hegnet. Siden Andrews artikel kom ud i 2012 er denne teknik blevet raffineret og forfinet så forskerne nu kan lave udvidede feltstudier for at undersøge om eDNA kan hjælpe os i forvaltningen af havpattedyr. Læs artiklen her

Der er lavet undersøgelser af de spættede sælers sang rundtomkring i det meste af deres udbredelsesområde, men de er faktisk aldrig blevet undersøgt i Danmark. Fra andre områder ved vi, at sælsangen lyder forskelligt i forskellige geografiske områder.

Man siger, at sælerne har forskellige dialekter. Rigtigt hvad for dialekt de danske sæler har, er en del af Puk Sabinskys speciale projekt ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet. Hun tager rundt i de danske farvande og laver lydoptagelser, som hun senere skal sammenligne med dem vi kender fra f.eks. Sverige, Norge og Skotland.