Forskning på Fjord&Bælt

Formålet med forskningen på Fjord&Bælt er at forbedre havpattedyrenes vilkår i naturen.

Her kan du finde mere information om den forskning der finder sted på Fjord&Bælt.

 

Forskning

Marsvinene på Fjord&Bælt er trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsprojekter. Dyrene trænes gennem metoden positiv forstærkning. Det vil sige, at de belønnes, hvis de gør det rigtige. Hvis de gør noget forkert, udebliver belønningen, og der prøves igen. Dyrene straffes aldrig - hverken med stemme eller fysisk.

Dyretrænerne er uddannet til at træne dyrene, så de kan indgå i de forskellige projekter på en forsvarlig måde.

Forskningen giver os viden om marsvinets vækst, alder og kropskondition og adfærd. Og de forskellige indsamlede data benyttes til at udvikle metode til forskning på vilde marsvin i naturen.

Gæsterne på Fjord&Bælt har mulighed for at følge forskningen, når trænerne holder præsentationer, hvor de fortæller om arbejdet. Og Fjord&Bælt’s personale står altid til rådighed for spørgsmål om dyrelivet under havoverfladen.

Marsvinet

Marsvinet er den eneste hval der yngler i danske farvande. Den er fætter med delfinerne, men har en anderledes adfærd. Den er mere sky.

Hvaler er pattedyr, der ånder med lunger som os mennesker. De føder levende kalve og selvom marsvinet både føder sine kalve, og den hele livet lever under vand, så skal den med jævne mellemrum op til overfladen og trække luft. Dens åndehul, som svarer til vores næse, sidder oven på hovedet, så den behøver ikke at stikke hele hovedet over vand, for at trække vejret.

Selvom marsvin er meget almindelige i danske farvande, er det faktisk ikke så meget man ved om de små hvaler. Derfor har Fjord&Bælt fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at holde op til 4 marsvin og træne dem, så de aktivt kan deltage i forskningsarbejdet.

Marsvin på Fjord&Bælt

Der er i dag 3 marsvin på Fjord&Bælt. Freja, som er ca. 25 år gammel, og de to marsvin Saga og Eskild, der er kommet til i 2020, som ca. 1 år gamle. Marsvin bliver omkring 6-12 år i naturen. Så der er grund til at tro på et generationsskift i en ikke uoverskuelig fremtid. Saga og Eskild trænes allerede nu, så de vil kunne indgå i teamet på linie med Freja.

Byttefangst

Marsvinet bliver sendt frem og tilbage i bassinet alt efter, hvor der bliver smidt en fisk i bassinet. Forsøgene udføres både med og uden sugekopper for øjnene, for at studere synets og ekkolokaliseringens betydning under byttefangst.

Gennem disse studier har man opnået en detaljeret forståelse af, hvordan marsvin bruger og regulerer lydene under byttefangstsekvenserne. Forhold som aldrig før er blevet dokumenteret med denne grad af detaljer fra nogen hval. Resultaterne kan bruges til bedre at forstå, hvordan marsvin fanger bytte og forhåbentligt, hvordan man kan undgå at få marsvin i fiskegarn under byttefangst.

Marsvins hørelse - påvirkning af menneskeskabt støj

Der er lavet en række undersøgelser af hvordan marsvin påvirkes af lavfrekvente lydimpulser af høj intensitet. Resultaterne viser, at der skal forbavsende lave lydniveauer til for at påvirke marsvinenes hørelse negativt.

Resultaterne er vigtige, da de lydimpulser, som marsvinene udsattes for i eksperimenterne, ligner dem, som opstår ved såkaldt pæleramning, som bruges ved konstruktion af blandt andet havbaserede vindmøller, ved havnearbejde mv.

Hørelse hos fritsvømmende marsvin

I de senere år har forbedrede akustiske målinger totalt forandret mulighederne for at studere vilde havpattedyr. Udstyr fæstnes med sugekopper på marsvin og andre hvaler og optager de lyde dyret producerer, og det lydunivers, som findes i dyrets omgivelser. Derudover registrerer udstyret dykkedybde og dyrets bevægelse og orientering i vandet. I dag kan også dyrets hjerterate registreres. Samlet set får vi et næsten komplet billede af hvordan dyret påvirkes, når for eksempel en båd passerer dem, eller når de nærmer sig en vindmølle ude på havet.

Aarhus Universitet er sammen med Woods Hole Oceanographic Institution i USA og University of St Andrews i Scotland, førende i verden indenfor i udviklingen af måleinstrumenterne, og marsvinene ved Fjord&Bælt bidrager med viden så dataindsamling og -analyse er blevet præcise.  

Syddansk Universitet bruger det samme måleudstyr, til at registrere marsvinenes hørelse imens de bevæger sig frit omkring. På billedet ses sugekopper med elektroder, som fæstnes på dyrets ryg og indsamler data på marsvinets hjerneaktivitet, som kan bruges til at lære om dyrets hørelse. De første tests på marsvinet Freja er gået over al forventning, og i næste fase skal vilde marsvin og andre tandhvaler undersøges med anvendelse af denne teknik. På længere sigt kan teknikken anvendes til at måle hørelse på hvalarter, som vi i dag ikke har data på. Hvordan hører for eksempel en blåhval? De nye metoder vil forhåbentlig hjælpe os til at få mere viden om dette og mange andre spørgsmål om havpattedyrenes hørelse.

Marsvin og fiskegarn

Marsvin i det fri er blevet observeret fra Fyns hoved for at studere hvordan de reagerer på et fiskenet. Det er aldrig tidligere blevet observeret direkte hvordan marsvinenes adfærd påvirkes af fiskeredskaber. Studiet tyder på, at marsvin reagerer på fiskeredskaber ved afstand, som er meget længere end vi tidligere troede. Studiet har muligvis stor betydning for hvordan vi mener vi skal takle bifangstproblematikken.

Marsvins ekkolokalisering

For bedre at kunne forstå, hvordan marsvin bruger lyde til at finde bytte og orientere sig under vand er der foretaget to studier.

Det er undersøgt, hvordan marsvinets hørelse virker under ekkolokalisering og hvordan marsvin bruger sin sonar under aktiv ekkolokalisering.

Marsvinet kan for eksempel med sin sonar pege ud, hvilken af de to kugler, som er lavet af aluminium. Den anden kugle er lavet af plastik. Hun har sugekopper for øjnene, så hun ikke kan bruge synet i denne test.

DNA i udåndingsluft

Når et marsvin trækker vejret, så kommer der ikke bare luft ud gennem dets blæsehul.

Der følger også slim og andet materiale med fra dyret.

Derfor indeholder udåndingsluften arvemasse, DNA, fra celler der er fulgt udåndingsluften ud fra lunger og luftveje.

Hvert enkelt marsvin har et helt unikt sæt DNA.

Ved at studere det genetiske materiale, kan man finde ud af hvilke marsvin som er i familie med hvem, og hvilke bestande de forskellige marsvin hører til.

Dette gøres normalt ved at man tager en blod- eller spækprøve fra dyrene, som siden analyseres.

Ved studier af en del hvalarter er det ikke hensigtsmæssigt

at tage spækprøver, og det kan nogle gange være langt nemmere at få fat på prøver fra dyrenes udåndingsluft.

Derfor er det interessant at vide, om luften som hvalen puster ud, indeholder nok med DNA-materiale for at man skal kunne lave den samme slags analyser som man kan med en blod- eller spækprøve.

Kan man bruge DNA til at tælle marsvin?

Brugen af DNA analyser indenfor videnskab går meget hurtigt fremad. Bitte små DNA fragmenter i knogler er med til at helt at forandre vores forståelse for menneskets tilblivelse. Så kaldt eDNA (environmental DNA) kan bruges til at finde sjældne og truede arter af fisk og andre dyr i en sø. Men, kan man også bruge eDNA til at finde ud af om der er marsvin i et havområde? Og, kan man ligefrem tælle dyrene med hjælp af eDNA?

Andrew Foote fra København Universitets Center for Geogenetik analyserede vandprøver på forskellige afstande fra marsvinehegnet i Fjord og Bælt og analyserede vandet for marsvin DNA. Det viste sig, at han i et lille snapsglas med havvand kunne identificere DNA fra marsvin i hver tredje vandprøve indenfor 10 meter fra hegnet. Siden Andrews artikel kom ud i 2012 er denne teknik blevet raffineret og forfinet så forskerne nu kan lave udvidede feltstudier for at undersøge om eDNA kan hjælpe os i forvaltningen af havpattedyr. Læs artiklen her

Spættet hansæl

Svante, Fjord&Bælts spættede hansæl, kan lave mange forskellige lyde, som du kan komme til at høre under trænernes præsentation af dyrene. Han brøler, slår med forluffe og bagluffe mod vandoverfladen, og blæser bobler under vand. Alt dette laver en masse larm under vand, som kan høres på lange afstande.

Om sommeren laver alle hansæler en masse lyde, formentligt for at tiltrække hunsæler og holde andre hansæler væk. Disse lyde danner derfor en slags sang, som hannerne bruger under parringen.

Der er lavet undersøgelser af de spættede sælers sang rundtomkring i det meste af deres udbredelsesområde, men de er faktisk aldrig blevet undersøgt i Danmark. Fra andre områder ved vi, at sælsangen lyder forskelligt i forskellige geografiske områder.

Man siger, at sælerne har forskellige dialekter. Rigtigt hvad for dialekt de danske sæler har, er en del af Puk Sabinskys speciale projekt ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet. Hun tager rundt i de danske farvande og laver lydoptagelser, som hun senere skal sammenligne med dem vi kender fra f.eks. Sverige, Norge og Skotland.