Forskning på Fjord&Bælt
Forskningen på Fjord&Bælt har som primært formål
at forbedre havpattedyrs vilkår i Danmark og andre steder i verden.
Derudover findes en speciel interesse i at lære om tandhvalernes
unikke evner til at finde bytte ved hjælp af lyde.
Forskning
Marsvinene på Fjord&Bælt er trænet til frivilligt at arbejde i forskellige forskningsprojekter. Dyrene trænes gennem metoden positiv forstærkning. Det vil sige, at de belønnes, hvis de gør det rigtige. Hvis de gør noget forkert, udebliver belønningen, og så der prøves igen. Dyrene straffes aldrig - hverken med stemme eller fysisk.
Dyretrænerne er uddannet til at træne dyrene, så de kan indgå i de forskellige projekter på en forsvarlig måde.
Marsvinet
Marsvinet er den eneste hval der yngler i danske farvande. Den er fætter med delfinerne, men har en anderledes adfærd. Den er mere sky.
Hvaler er pattedyr, der ånder med lunger som os mennesker. De føder levende unger og selvom marsvinet både føder sine unger, og den hele livet lever under vand, så skal den med jævne mellemrum op til overfladen og trække luft. Dens åndehul, som svarer til vores næse, sidder oven på hovedet, så den behøver ikke at stikke hele hovedet over vand, for at trække vejret.
Selvom marsvin er meget almindelige i danske farvande, er det faktisk ikke så meget man ved om de små hvaler. Derfor har Fjord&Bælt fået tilladelse fra Naturstyrelsen til at holde op til 4 marsvin.
Byttefangst
Marsvinet bliver sendt frem og tilbage i bassinet alt efter, hvor der bliver smidt en fisk i bassinet. Forsøgene udføres både med og uden sugekopper for øjnene, for at studere synets og ekkolokaliseringens betydning under byttefangst.
Gennem disse studier har man opnået en detaljeret forståelse af, hvordan marsvin bruger og regulerer lydene under byttefangstsekvenserne. Forhold som aldrig før er blevet dokumenteret med denne grad af detaljer fra nogen hval. Resultaterne kan bruges til bedre at forstå, hvordan marsvin fanger bytte og forhåbentligt, hvordan man kan undgå at få marsvin i fiskegarn under byttefangst.
Marsvins hørelse - påvirkning af menneskeskabt støj
Klaus Lucke fra Forschungs und Technologie Zentrum i Büsum, Tyskland, publicerede i 2009 resultaterne fra sine undersøgelser omkring, hvordan marsvin påvirkes af lavfrekvente lydimpulser af høj intensitet. Resultaterne viser, at der skal forbavsende lave lydniveauer til for at påvirke marsvinenes hørelse negativt.
Undersøgelserne bør dog gentages for at give mere komplet data omkring forholdet. Resultaterne er vigtige, da de lydpulser, som marsvinene udsattes for i eksperimenterne, ligner dem, som opstår ved såkaldt pæle ramning, som bruges ved konstruktion af blandt andet havbaserede vindmøller, ved havnearbejde mv.
Marsvin og fiskegarn
Marsvin i det fri er blevet observeret fra Fyns hoved for at studere hvordan de reagerer på et fiskenet. Der er aldrig tidligere blevet observeret direkte hvordan marsvinenes adfærd påvirkes af fiskeredskaber. Studiet tyder på, at marsvin reagerer på fiskeredeskaber ved afstand som er langt længere end dem vi havde antaget indtil videre. Studiet har muligvis stor betydning for hvordan vi mener vi skal takle bifangstproblematikken.
Antallet af marsvineobservationer i et område uden (triangler) og med (cirkler) et fiskeredskab, som funktion af antallet af meter fra fiskeredskabet, observeret ved Fyns Hoved. Grunden til at antallet af marsvineobservationer falder med afstanden til det ikke-isatte net, er at netafstanden er korreleret med afstanden fra observatøren (fra en 20 m høj skråning. Når nettet kommer i vandet forandres marsvinefordelingen markant så at meget få individer opholder sig i nærheden af fiskeredskabet. Effekten varer overraskende nok helt ud til mere end 80 m
Marsvins ekkolokalisering
For bedre at kunne forstå, hvordan marsvin bruger lyde til at finde bytte og orientere sig under vand er der foretaget to studier.
Meike Linnenschmidt har undersøgt, hvordan marsvinets hørelse virker under ekkolokalisering og Danuta Wisniewska har undersøgt, hvordan marsvin bruger sin sonar under aktiv ekkolokalisering.
Danuta til venstre, Meike i midten og tidligere træner Janni til højre.
Eigil på arbejde ved sin lyttepost. med sugekopselektroder måler man hans hørelse, når han lytter efter lyde.
Sif kan med sin sonar pege ud, hvilken af de to kugler, som er lavet af aluminium. Den anden kugle er lavet af plastik. Hun har sugekopper for øjnene, så hun ikke kan snyde og bruge synet.
DNA i udåndingsluft
Når et marsvin trækker vejret så kommer der ikke bare luft ud gennem dets blæsehul. Der følger også slim og andet materiale
med fra dyret. Derfor indeholder udåndingsluften arvemasse, DNA, fra celler der er fulgt udåndingsluften ud fra lunger og luftveje.
Hvert enkelt marsvin har et helt unikt sæt DNA. Ved at studere det genetiske materiale, kan man finde ud af hvilket marsvin
som er i familie med hvem, og hvilke bestande de forskellige marsvin hører til. Dette gøres normalt ved at man
tager en blod- eller spækprøve fra dyrene, som siden analyseres.
Ved studier af en del hvalarter er det ikke hensigtsmæssigt at tage spækprøver, og det kan nogle gange være langt nemmere
at få fat på prøver fra dyrenes udåndingsluft. Derfor er det interessant at vide, om luften som hvalen puster ud indeholder nok med DNA-materiale for at man skal kunne lave den samme slags analyser som man kan med en blod- eller spækprøve.
Spættet hansæl
Svante, Fjord&Bælts spættede hansæl, kan lave mange forskellige lyde, som du kan komme til at høre under trænernes præsentation af dyrene. Han brøler, slår med forluffe og bagluffe mod vandoverfladen, og blæser bobler under vand. Alt dette laver en masse larm under vand, som kan høres på lange afstande.
Om sommeren laver alle hansæler en masse lyde, formentligt for at tiltrække hunsæler og holde andre hansæler væk. Disse lyde danner derfor en slags sang, som hannerne bruger under parringen.
Der er lavet undersøgelser af de spættede sælers sang rundtomkring i det meste af deres udbredelsesområde, men de er faktisk aldrig blevet undersøgt i Danmark. Fra andre områder ved vi, at sælsangen lyder forskelligt i forskellige geografiske områder.
Man siger, at sælerne har forskellige dialekter. Rigtigt hvad for dialekt de danske sæler har, er en del af Puk Sabinskys speciale projekt ved Fjord&Bælt og Syddansk Universitet. Hun tager rundt i de danske farvande og laver lydoptagelser, som hun senere skal sammenligne med dem vi kender fra f.eks. Sverige, Norge og Skotland.
Her er et lydklip af en spætted hansæl som ligger og synger ved Koster på den svenske vestkyst. Lyden er optaget af Magnus Wahlberg fra SDU.
Hør den spættede hansæl her
Kontakt Lene Hindsgaul og hun vil hjælpe dig med at arrangere dit besøg.
Ring på: 24 88 62 06