Interessante facts
- Tangrejer ophober cadmium i deres ydre skelet. Cadmium minder meget om zink, men er giftigt. Det er meget svært at få cadmium ud af kroppen. Når tangrejen skifter det ydre skelet, kommer den også af med cadmium og andre ikke velkomne stoffer i kroppen.
Kendetegn
Tangrejen meget flot lille reje, der lever i kystnære områder. Den kendes på sin gennemsigtige krop og karakteristiske rødlige eller orange marmoreringer. Der er ofte bånd af gule og blålige farver ned ad benene.
Levested
Man finder tangrejen i tang, havgræsenge, stenrev og moler m.m. typisk mellem 0 – 30 meters dybde. De lever i størstedelen af Nordatlanten.
Tangrejen kan tåle et stort udsving i saltindhold helt nede fra 5 ‰ op til 45 ‰ saltkoncentration. Tangrejen er derfor godt tilpasset et liv i danske kystnære systemer, hvor saliniteten (saltkoncentrationen) svinger ret kraftigt.
Føde
Tangrejen spiser primært tang, organisk materiale fra døde planter og dyr, og mindre hvirvelløse dyr.
Livscyklus
Arten formerer sig fra april til september, og under gunstige betingelser kan hunnerne producere to kuld om året.
Ligesom mange andre små rejer beskyttes æggene af hunnen og forbliver fastgjort til hendes pleopoder (Pleopoder er vedhæng eller lemmer, der sidder på undersiden af kroppen. De fungerer som en form for pote eller kløer til at holde æggene på plads. Hos hannen kan pleopoderne bruges til at overføre sædceller til hunnen under parringen), indtil den frit svømmende larve klækkes.
Larven ændrer efter noget tid livsstil til at være bundlevende og kaldes her en megalope larve. Megalopen udvilker sig til den voksne tangreje.
