Interessante facts
- Hanlige hesterejer kan skifte køn og blive til hunner, hvis der kun er hanner i et område.
- Navnet hestereje kommer fra at rejen i Danmark ikke anses som en god spisereje. Når vi sætter heste- foran i navnet, er det typisk fordi dyret er af ringere spise kvalitet. Hestemarkrel, hestekastanje og hestereje.
Kendetegn
Hesterejen er en flad sandfarvet eller brunlig reje der har et karakteristisk kantet hoved. Den er en smule flad, da den er tilpasset et liv på sandbunden. Hesterejer bliver typisk omkring 5-8 centimeter lange.
Levested
Disse rejer foretrækker at leve i lavt vand og findes ofte i områder med sand, mudder eller grus på havbunden. De kan klare skiftende vandforhold og kan tolerere forskellige saltholdigheder.
De trives bedst i lavt vand, typisk inden for 20 meters dybde, selvom de også kan findes på dybere steder. Om vinteren migrerer hesterejer mod dybere farvande for at undgå kolde temperaturer.
Føde
Hesterejen lever hovedsageligt af alger, vandlopper og larver af f.eks. rurer. Stører hesterejer spiser også børsteorme og pungrejer.
Livscyklus
Vi kender ikke hesterejens præcise livscyklus endnu. Vi ved at de reproducerer sig via kønnet formering. De producerer æg igennem det meste af året med den største produktion om foråret og sommeren. Efter parring lægger hunnen imellem 2000 – 14.000 æg som hunnen bærer under kroppen i et par måneder. Æggene klækkes og små juvenile hesterejer kommer frem. Disse skifter skal flere gangen inden de er voksne hesterejer.
