Løsning til opgavehæfter 2021

Fjæsing

Spørgsmål: Ved hvorfor det gør ondt at træde på en fjæsing?

Svar: Den almindelige fjæsing og den lille fjæsing er to af de få fisk i Danmark der er giftige. Via de forreste pigge i rygfinnen og piggene på gællelåget kan fjæsingen udskille en gift kaldet dracotoxin også kaldet dragegift. Fordi giften sidder ved gællelågene, kan man ikke holde en levende eller død fjæsing i gællerne, som mange gør når en fisk skal håndteres. Dracotoxin, selve giften, kan give feber og hovedpine, kvalme, svimmelhed og ledsmerter, men nedbrydes heldigvis ved temperature højere end ca. 45 grader. Så er du en tur på stranden og er uheldig at træde på en fjæsing, kan du med fordel bringe stikstedet i kaffen eller din te. Bare sørg for at den ikke er skoldende! På denne måde nedbrydes giften og det skulle hjælpe på smerterne.

Pighvarre

Spørgsmål: Ved du hvor stor en pighvarre kan blive?

Svar: Danmarks næststørste fladfisk kan nå en længde på hele 1 meter og vægt på ca. 25 kg. Det er forholdsvis tyk fladfisk med en tykkelse på ca. 10 % af kroppens længde. Pighvarrens bredde er mere 50 % af længden ligesom slethvarren. Man kan mærke forskel på de to arter, da pighvarren ikke har skæl som slethvarren, men benknuder lige under huden og deraf navnet pighvarre.

Invasiv art

Spørgsmål: Hvad er en invasiv art?

Svar: En invasiv art er en ikke-hjemmehørende art der har en skadelig virkning på naturen. En ikke hjemmehørende art betyder, at arten ikke er naturligt vandret til det nye område, men derimod er flyttet af mennesker bevidst eller ubevidst. F.eks. er ulven en hjemmehørende art i Danmark, da den selv er vandret hertil, mens stillehavsøsters er en ikke-hjemmehørende art, da vi mennesker har udsat stillehavsøstersfor senere at kunne høste dem. Vi kalder stillehavsøsters for en invasiv art, fordi den både er ikke-hjemmehørende og har en skadelig virkning på den danske natur.

Gopler

Spørgsmål: Hvad hedder dræbergoplen rigtigt?

Svar: Den lille dræbergoples artsnavn er Amerikansk Ribbegople. Den hedder ikke en dræbergople fordi den er giftig og kan dræbe mennesker, som nogle gopler kan, men fordi den spiser store mængder fiskeyngel og andre smådyr. Derved dræber den amerikanske ribbegople meget liv i havet de steder, hvor den ikke er hører hjemme. I dens naturlige leveområder er der rovdyr; andre gopler, havfugle, fisk og skildpadder der kan holde den Amerikanske rippegople i skak. I Danmark, hvor den er kategoriseres som invasiv, gør den stor skade, netop fordi den har få naturlige fjender kombineret med de rigtige levebetingelser.

Savgylte

Spørgsmål: Er det hannen eller hunnen der står for de huslige opgaver hos savgylten?

Svar: Hos savgylten er det hannen der står for at bygge rede. Når parringstiden nærmer sig, bliver hannerne ekstra farverige og ekstra territoriale. De vil på dette tidspunkt kæmpe om de gode pladser mellem sten i stenrev og havnemoler. Mellem sten bygger hanner reder af forskellige tangdele og efter en fancy dans lokkes én eller flere hunner til reden, hvori de lægger deres æg. Hannen beskytter æggene i et par uger indtil de klækkes. Der findes også ikke territoriale snyde-hanner som ligner hunnerne. De finder på at snige sig ind til reden og befrugte æggene når den territoriale han er uopmærksom og på denne måde får snyde-hannerne også videreført deres gener.

Strandkrabbe

Spørgsmål: Hvordan kender man forskel på en han- og hunkrabbe.

Svar: Man kan se forskel på strandkrabbens køn, hvis man kigger på formen og farven af dens hale. Halen er normalt bøjet helt op under maven, hvor den sidder helt glat med resten af mavens overflade. Den er trekantet, men med en anelse forskellig form mellem hanner og hunner. Hannens hale er formet som en trekant med lige linjer, mens hunnens hale er formet som en trekant, hvor linjerne er en anelse buet mod spidsen. Hannens hale har typisk samme farve som resten af undersiden af krabben, mens hunnens hale er en smule mørkere end restens af hunnens underside.

Søstjerne

Spørgsmål: Søstjernen har et helt særligt forsvar mod rovdyr. Ved du hvad det er?

Svar: Hvis en søstjerne bliver fysisk forstyrret, kan den afsnøre en arm og derved efterlade en madpakke til rovdyret der angriber den. På denne måde har søstjernen en bedre mulighed for at overleve og med tiden vokser der heldigvis en ny arm ud der hvor den gamle arm blev smidt. Forsøg har vist at selve afsnøringen af armen sker ved hjælp af en kemisk proces. Det har videnskaben opdaget ved at indsprøjte væske fra en søstjerne der lige har afsnøret en arm til en anden søstjerne. Den anden søstjerne begyndte herefter spontant at afsnøre sin arm uden at have været udsat for fysisk forstyrrelse.

Sortmundet kutling

Spørgsmål: Hvor mange gange om året kan en sortmundet kutling gyde?

Svar: Under de rigtige forhold, hvor det bliver varmt i det tidlige forår og der samtidig er rigeligt med føde, kan den sortmundet kutling gyde helt op til seks gange på ét år. Det betyder at sortmundet kutling hurtigt kan etablere sig nye steder, hvis de rigtige levebetingelser er til stede.

Søpung

Spørgsmål: Hvilket dyrs larve ligner søpungens larve?

Svar: Med et rundt hoved, en rygstreng og en ålelignede hale ligner søpungens larve en haletudse. Altså en larve fra et hvirveldyr (dyr med rygsøjle). Søpungen er da også det tættest beslægtede hvirvelløst dyr til mennesket og de andre hvirveldyr.

Skarv

Spørgsmål: Hvorfor sluger en skarv sin føde lynhurtigt?

Svar: Ved havet findes mange fugle som elsker fisk. Og da skarven er en af de bedste til at fange fiskene, finder den ofte sig selv angrebet af diverse måger og andre havfugle. Skarven er derfor evolutionært udviklet til lynhurtigt at sluge sin føde, så ingen frække måger kommer og stjæler dens fangst.

Kaskelothval

Spørgsmål: Hvad består kaskelothvalens føde hovedsageligt af?

Svar: Mange har hørt om kaskelothvalernes kamp med kæmpestore blæksprutter på op til 15 meters længde. Og det sker da også sjælend gang at kaskelothval fanger og spiser af de helt store blækspruttearter. Oftest er det dog de mellemstore blæksprutter på omkring en meters længde der ender i maven på kaskelothvalerne. Udover blæksprutter kan verdens største rovdyr også finde på at spise forskellige arter af fisk, men det er helt klart de mellemstore blæksprutter kaskelothvalen foretrækker.

Torsk

Spørgsmål: Ved du hvordan man bestemmer alderen på en torsk?

Svar: Mange fisk vokser uregelmæssigt hen over året. Deres vækst er kraftigt styret af mængden af føde de kan skaffe. Man kan derfor ikke se alderen ud fra størrelsen af fisken. I naturen er der ofte mere at spise om sommeren, hvor algevæksen (også kaldet primærproduktionen) er størst, end om vinteren. I naturen vil en torsk derfor altid vokser mere om sommeren end om vinteren og den viden kan bruges til at aldersbestemme torsk og andre fisk. Inde i torskens øre vokser der små kalksten (otolitter) der bruges i torskens balanceorgan. I disse øresten dannes der åreringe netop fordi torsken vokser mere om sommeren end om vinteren. Stenen danner lysere ringe om sommeren end om vinteren. Lidt ligesom årringene i et træ.

Planktonalger

Spørgsmål: Ved du hvad plantonalger lever af?

Svar: Planktonalger laver fotosyntese ligesom planterne på land. Til dette skal de bruge sollys, CO2, vand og nærringssalte fra hvad de kan lave sukkerstoffer som omdannes til de andre stoffer planktonalgen har brug for; proteiner, fedtstoffer og DNA. Under disse omdannelser skal der bruges forskellige næringsstoffer som findes i vandet. Planktonalger er vigtige for livet i havet, da de ved hjælp af fotosyntesen skaber grundlag for alt livet i havet. Dyreplankton, f.eks. små tanglopper, spiser nemlig planktonalger men bliver selv spist af fisk osv. Uden planktonalger ville livet i havet gå i stå. Planktonalgevæksten er primærproduktionen af organisk materiale i havet.

Støj

Spørgsmål: hvilke forskellige lyde tror du der er i havet?

Svar: Havet er et ret støjende sted også ganske naturligt. Der findes lyde fra bølgerne der hamrer med kysten, regn med havets overflade, lyden fra jordskælv, sæler der brøler, krebsdyr der knipser, sild der prutter og hvaler der synger. Men der findes også menneskeskabt støj i havet. Det er f.eks. lyden fra boreplatforme, vindmølleparker, men mest af alt fra vores motoriseret skibstrafik. Hos skibene er det især gamle store skibe med slidte skruer der skaber den største mængde støj. Vi kan derfor reducere menneskeskabt støj i havene ved at udskifte vores skibsskruer.

Sæl

Spørgsmål: Ved du hvor lang tid der går før en sælmor efterlader sin unge?

Svar: Ungen af en spættet sæl bliver ikke hos deres moder i særlig lang tid. Der går kun 4 – 6 uger fra ungen er født til den stopper med at dige og bliver efterladt af sin mor. Herfra skal ungen nu klare sig selv ude i den vilde natur og fange sine egne fisk. Den spættet sæl føder unger med mørk pels, godt camoufleret på stenkysten og som er klar til at springe i vandet efter bare et par dage. Modsat føder gråsæler (den anden sælart vi har i Danmark) hvide unger der har uld de første 2 – 3 uger. De ikke kan komme i vandet uden at fryse da ulden ikke er vandafvisende og derfor klapper sammen i vandet. Det først når de får deres normale pels de er klar til en tur i vandet.

Marsvin

Spørgsmål: Hvordan opdager marsvin fisk om natten når vandet er kulsort?

Svar: Marsvin bruger mest af alt lyd til at orientere sig i grumset og mørkt vand. Vi kalder det for ekkolokalisering. Marsvin producerer enslydende kliklyde op til 500 gange i sekundet i jagten på lækre fisk. Lyden sendes ud gennem marsvinets hoved, vandre igennem vandet indtil det rammer sand, tang, sten eller måske en fisk. De udsendte marsvin klik reflekteres tilbage fra genstanden og opfanges af marsvinet ved hjælp af underkæberne, som funktionelt virker ligesom vores ydre øre. På denne måde kan marsvin ved hjælp af ekkolokalisering både høre hvilken, hvor stor og hvor langt væk genstanden er. Ekkolokalisering er livsnødvendig for marsvin og uden denne aktive sans ville marsvinet ikke kunne overleve i den vilde natur.