Udsætning af pighvarrer i Faaborg

Pighvarren er både en yndet spisefisk og en afgørende spiller i fødenettets balance. Nu udsættes de sidste pighvarrer baseret på yngel fra lokale stamfisk fra det sydfynske øhav

Af Oskar Bruun
800 nye håb for havmiljøet blev sat ud den 8. november, da pighvarrer fra lokale moderfisk blev sluppet fri i farvandet ved Horne sommerland ved Faaborg. Udsætningen skete som led i “Det nationale fiskeplejeprojekt” på DTU Aqua i samarbejde med lokale fiskere fra Dansk Amatørfiskerforening (DAFF), Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF), erhvervsfiskere, Venøsund Fisk og Skaldyr ApS samt Fishlab. Vi har på forsknings-og formidlingscentret Fjord&Bælt hjulpet med at koordinere og formidle den fynske indsats i projektet.

 

Fjord&Bælt har været engageret i projektet siden 2021, og siden har der været opdræt og én årlig udsætning af pighvarrer til de fynske farvande. I 2022 udsatte vi for eksempel 6000 fisk i Kerteminde.

 

Dengang tilbageholdte DTU 1000 fisk på opdrætsstedet på Venø i Nordjylland med henblik på fortsat forskning. Nu er man færdig med de sidste fynske fisk, og det er dem, der nu er blevet sat ud.

 

 

Toppen af økosystemet
Pighvarren er en stor fisk. Og store fisk er ikke kræsne. Dermed er pighvarren også én af de rovfisk, som kan påvirke bestanden af den invasive art sortmundet kutling og på den måde givetvis være med til at genetablere en bedre økologisk balance. Denne specifikke effekt på et problem med en invasiv art, er foruden den mere generelle rolle toprovdyrene spiller i ethvert økosystem. Som det toprovdyr pighvarren er, spiller den også en rolle i den generelle sundhed af et økosystem, ved at regulere på deres byttedyr.

 

I takt med at pighvarrer vokser, indtager de gradvist dybere vand. Pighvarren kan blive stor – op til ca. 25 kg – den lever nær kysten og er en god spisefisk. Det gør den til en eftertragtet fisk at fange, og pighvarren er derfor også en af de marine arter, der er satset mest på, hvad udsætninger angår. DTU stiller kravene til udsætningsstedet, og det fandt altså sted ved Horne sommerland ved Lyø krog i Faaborg – samme sted som sidste år. Lokationen er udvalgt på baggrund af bundforhold, tilstedeværelsen af fødeemner og fraværet af skarver og sæler.

 

Man har tidligere benyttet kommercielt opdrættede pighvarre til udsætning. Det har dog vist sig at være nødvendigt med et genetisk hensyn, hvorfor fisk til udsætning skal stamme fra vilde fisk fra samme lokale område, hvor udsætningen foregår. Disse fisks genetik er tilpasset de lokale omgivelser og klarer sig derfor bedst.

Små ringe i vandet
De danske farvande er i en hidtil uset ringe forfatning. Og det er klart, at udsætningen af 800 pighvarrer til det gispende sydfynske øhav ikke er en løsning på de store udfordringer, der går forud for den ringe forfatning, øhavet er i. Men nu svømmer der 800 flere pighvarrer rundt i området, end der gjorde tidligere. Og det er alt andet end lige en håndsrækning til den lokale bestand, og et prisværdigt eksempel på handling, i en ellers handlingslammende situation.

 

Denne udsætning var den sidste i den fynske indsats i fiskeplejens pighvarreprojekt. Men heldigvis fortsætter indsatsen i øvrige dele af landet. Fra det fynske delprojekt har Fiskeplejen bl.a. fået endnu mere erfaring og viden om, hvor og hvordan man udsætter bedst samt afdækket hvor det giver mening at lave en indsats, i forhold til fiskenes genetiske ophav og med øje for lokalt fiskeri og havmiljø.

 

Projektet er delvist finansieret af fiskeplejemidlerne, som virker sådan, at når man køber et fiskekort, bidrager man til initiativer som dette.