Freja 30 år: Fortællinger om verdens ældste marsvin

Verdens ældste marsvin bor på Fjord&Bælt! Vær med til at fejre hendes runde fødselsdag i weekenden 5-6. april

Lørdag d. 5. og søndag d. 6. kl. 13.30 

Marsvinet Freja har fødselsdag i april, og vi fejrer hende i weekenden 5-6. april, kom og vær med.

 

Oplev vores dygtige dyretræner og fantastiske fortæller Nele Bombe, som holder et medrivende, inspirerende og anderledes foredrag om, hvordan man overhovedet forsker på de store havpattedyr, og hvorfor Freja er noget fuldstændig særligt.

 

Du får også svar på mange andre fascinerende og finurlige ting om den danske nationalhval marsvinet – som lever og yngler i de danske farvande.

 

På Fjord&Bælt har vi været med til noget af det mest grundlæggende og banebrydende forskning indenfor de store danske havpattedyr de sidste knap 30 år. Og det er blandt andet Frejas fortjeneste.

 

Dyretrænerne har et ualmindeligt tæt forhold med dyrene på centret – de er deres tætteste kolleger. Og de arbejder med dem hver dag for at stimulere dem, men også for at de overhovedet gider være med i de forskningsforsøg, som har været i gang henover årene.

 

Forskningen har både været om marsvinenes fysiologi, deres adfærd, kommunikation og meget mere.

 

Nele forklarer i et sprog der er til at forstå, og du er garanteret en underholdende stund.

Køb billet